Ønsket om at se er som ønsket om at vide. Også det kræver en forfinelse af dit sinds evner. At se med klart syn betyder, at du ikke ser med præference. Det betyder, at du er i stand til at opfatte hvad, der faktisk sker, snarere end hvad, du ønsker at se. Der sker faktisk noget hinsides dine ønsker. Dette er meget sandt. Så ønsket om at se er ønsket om at se en større sandhed. Det kræver en større ærlighed og større åbenhed af sindet.

Øv dig i dag i dine to øvelsesperioder ved at se på en enkelt dagligdags genstand. Tag ikke øjnene fra denne genstand, men se og øv dig i at se meget samvittighedsfuldt. Du forsøger ikke at se noget som helst. Du ser blot med et åbent sind. Når sindet er åbent, oplever det sin egen dybde, og det oplever dybden af hvad, det opfatter.

Vælg en simpel genstand, som har meget lidt betydning for dig, og stir på den to gange i dag i mindst 15 minutter. Lad dit sind være helt stille. Træk vejret dybt og regelmæssigt, mens du stirrer på denne genstand. Lad dit sind falde til ro i sig selv.

Øvelse 19: To 15-minutters øvelsesperioder.