Sandheden må opleves fuldt ud. Den er ikke blot en idé; den er ikke blot et billede, selv om billeder og idéer kan ledsage den. Den er en oplevelse, og derfor er den noget, der mærkes dybt. Den kan manifestere sig på lidt forskellige måder for dem, der begynder at trænge ind til den, men den vil ikke desto mindre komme frem. Den er noget, du må mærke. For at få en følelsesorientering må dit sind være stille. Sandhed er noget, som du vil mærke med hele din krop, med hele dit væsen.
Kundskab siger ikke noget til dig hvert øjeblik, men den har altid et budskab til dig. At komme nærmere Kundskab betyder, at man bliver mere og mere som Kundskab selv – mere hel, mere konsistent, mere ærlig, mere hengiven, mere koncentreret, mere selvdisciplineret, mere medfølende og mere selvkærlig. Alle disse egenskaber udvikles, idet du nærmer dig det, som er kilden til disse egenskaber.
Det er i denne retning, du vil øve at bevæge dig i i dag, idet du mærker sandheden komme frem i dig. Den vil forene alle aspekter af dig og give dig en ensartet oplevelse af dig selv. Giv i dine tre 15-minutters øvelsesperioder din fulde opmærksomhed til at mærke sandheden komme frem i dig. Øv i stilhed, og bliv ikke nedslået, hvis det er svært i begyndelsen. Øv dig bare, og du vil komme videre.
Forfølg også hele dagen, uden tvivl og tøven, dit sande mål i livet. Fra dette sande mål vil alle de vigtige ting komme, som du må udrette, samt visionens og skarpsindighedens store styrke, som vil gøre det muligt for dig at finde de personer, som du er kommet til verden for at finde.
Øvelse 18: Tre øvelsesperioder på 15 minutter.