Vær afslappet i dag ved at vide, at Kundskab er med dig, ved at vide, at dine Lærere er med dig og ved at vide, at din Åndelige Familie er med dig. Lad ikke ængstelser eller byrden af dine bekymringer føre dig væk fra din øven i dag.

Mind dig selv om at være afslappet, idet du bevæger dig gennem dagen og øver dig hver time, for nu er Kundskab din guide. Hvis den er ubekymret, behøver du ikke at være bekymret. Frigør dig fra vanemæssige optagetheder, fra vanemæssig trældom. Hvis du styrker din beslutning om at gøre dette, vil det være lettere med tiden. Så vil det ske helt af sig selv på den mest naturlige måde. Dit sind har vanemæssige tanker. Det er alt, hvad de er. I takt med, at de erstattes af nye vaner, vil Kundskab begynde at skinne gennem den struktur, som du har pålagt den. Her vil Kundskab begynde at skinne frem for at guide dine handlinger, for at føre dig til indsigt og vigtige opdagelser, og for at give dig en større styrke og vished, end du nogensinde har kendt.

Benyt dig derfor af din selvdisciplin på dine egne vegne i din øvelse hver hele time. Forbliv meget opmærksom, men med et stille sind, i dine to meditationsøvelser.

Øvelse 111: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.