I dag vil jeg være helt ærlig og erkende, hvad jeg faktisk ved, og hvad jeg kun tror eller håber på. Jeg vil ikke foregive at vide noget, jeg ikke ved. Jeg vil ikke foregive, at jeg er rigere, end jeg er, eller fattigere, end jeg er. Jeg vil forsøge at være nøjagtigt dér, hvor jeg er i dag.

Forsøg at være nøjagtigt dér, hvor du er i dag. Vær simpel. Vær afslappet. Iagttag verden omkring dig. Udfør dine verdslige opgaver. Ophøj ikke dig selv. Nedgør ikke dig selv. Lad alting fungere, som det faktisk gør uden at forsøge at styre eller manipulere dig selv denne dag. Den eneste undtagelse herfra er at bruge din selvdisciplin, så du kan lave denne dags øvelser.

Gentag dagens bekræftelse i dine to længere øvelsesperioder, og træd ind i stilhed. Her må du udøve dit sinds styrke. Her forsøger du ikke på at gøre noget, der er vildledende eller urealistisk. Du lader dit sind træde ind i sin naturlige tilstand, en tilstand af fred.

Øvelse 110: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.