Vær ikke alene i dag. Isolér dig ikke i din frygt eller i dine negative forestillinger. Isolér dig ikke i dine fantasier. Tro ikke, at du er alene, for det er fantasi. Vær ikke alene i dag. Erkend, at de, der er sammen med dig, ikke overbevises af dine fejl eller forfærdes over dine fiaskoer, men erkender din sande natur og din Kundskab. De, der er sammen med dig i dag, elsker dig uden forbehold. Tag imod deres kærlighed, for det vil bekræfte, at du ikke er alene, og det vil bekræfte, at du ikke ønsker at være alene. Hvorfor skulle du ellers have lyst til at være alene, hvis ikke for at skjule din smerte, din følelse af fiasko og din skyldfølelse? Disse ting, som er resultatet af din adskillelse, isolerer dig kun yderligere.

Men i dag er du ikke alene. Så hvis du vælger ikke at være alene, vil du erkende, at du aldrig har været alene. Hvis du vælger ikke at isolere dig, vil du erkende, at du allerede er en del af livet. Bekræft dette hver hele time, og indse endnu en gang de mange muligheder for at overveje dette i løbet af dagen. Indled dine dybere meditationsøvelser med påkaldelsen af dagens budskab. Træd derefter ind i stilhed og ro, hvor der ingen adskillelse er. Tillad dig selv at tage imod de store kærlighedsgaver, som tilkommer dig, og fordriv enhver følelse af utilstrækkelighed og uværdighed, som blot er rester af dit adskilte, forestillede liv. I dag er du ikke alene. Der er derfor håb for verden.

Øvelse 315: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.