Du behøver ikke foregive at være glad, for det vil kun dække over en følelse af selvmedlidenhed, forværre din forvirring og gøre dit dilemma større. Vær dig selv i dag, men vær selvobserverende, idet du husker på, at Kundskab er med dig, mens du vankelmodigt går til og fra, hen imod og væk fra Kundskab selv. Da Kundskab ikke er vankelmodig, er den en kilde til vished, fasthed og stabilitet for dig. Da den ikke er bange for verden, er den en kilde til frygtløshed for dig. Du er ikke ynkelig, så du behøver ikke at foregive noget.
Foregiv ikke at være glad i dag, for den, som virkelig er tilfreds, kan kaste ethvert udtryk på verden, men Kundskabens styrke vil være i vedkommendes udtryk. Det er det allervigtigste. Kundskab er ikke en måde at opføre sig på. Den er en intens oplevelse af livet. Forsøg derfor ikke at overbevise dig selv eller andre med en måde at opføre dig på, for det er ikke nødvendigt.
Gentag denne erklæring hver hele time, og mærk dens styrke og dens frihedsgave. Giv dig selv lov til at være nøjagtigt, som du er i dag. Giv dig selv lov til at træde ind i stilhed i dine to dybe meditationsøvelser, for når du ikke forsøger at være nogen, kan du have stilhedens luksus, hvilket er kærlighedens luksus.
Øvelse 124: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.