Som modtaget
på October 22, 1993
i the USA
Større Fællesskabs Kundskabens Vej er en fremragende forberedelse. Den er strålende, fordi den imødekommer et af verdens store behov. Du er kommet til verden i en tid med meget store forandringer og udfordringer. Det er ikke en nem tid at være i verden på, men hvis bidrag er dit formål og din hensigt, er dette det rette tidspunkt at være i verden på.
Du er kommet ved et stort vendepunkt. Det er ikke begyndelsen på en ny tidsalder. Det er begyndelsen på en stor omstilling, en omstilling fra stammekultur til et verdenssamfund og til interaktion med det Større Fællesskab, hvoraf jeres verden er en lille del. Du er ikke kommet her for at leve et normalt liv under uvirksomme omstændigheder. Du er ikke kommet her for at trække dig ’
ktilbage, for at hvile dig, eller for at leve et liv i stille meditation. Du er kommet her for at tjene en verden, hvis behov er enorme og presserende, og hvis tid er kommet til et større møde med livet udenfor dens grænser.
Måske anser du dig selv for at være uheldig, fordi du er kommet på et sådant tidspunkt. Men hvis du tænker klart over alt, hvad vi har sagt hidtil, vil du se, at livet giver dig nøjagtigt det, du har brug for for at forløse Kundskab i dig og genvinde din sande styrke og evne. Dette gør du ikke nødvendigvis fordi du gerne vil, men fordi det er nødvendigt. Store ting opnås aldrig, fordi folk gerne vil dem. Store ting opnås, fordi folk har brug for dem. Gerne at ville noget, og at have et behov for noget, er to meget forskellige ting. Der er ikke nok styrke, ikke nok hengivelse, beslutsomhed og udholdenhed i gerne at ville noget. Der må være et behov i dig – noget du må gøre, noget du må have, noget du må opnå. Det er dette større incitament, der giver dig sand styrke og kunnen, og holder dig på sporet uanset de omstændigheder eller situationer, du måtte støde på.
Du er kommet i en stor tid. Du er kommet for at give vigtige ting. Tillykke! Større Fællesskabs Kundskabens Vej gives til dig, så du kan forberede dig. Det, du forbereder dig på, er større end det dine forældre eller dine bedsteforældre måtte konfrontere. Af den grund må en ny lære og en ny vision gives, så du fuldtud kan forstå situationen, du her ser på. Du kan ikke fæste din lid til dine forfædres akkumulerede Indsigt og lærte erfaring, for nu må du have en større kapacitet. Så når vi taler om den store forberedelse, refererer vi til den tids storhed, du er kommet til.
Søg ikke at få verden til at give dig det, du gerne vil have, for det er vejen til skuffelse og desillusionering. Søg derimod muligheden for at bidrage med noget større til en verden, som har brug for det, du har, for du har sandelig det, verden har brug for. Den har det dog kun, for så vidt det giver dig mulighed for at give, mulighed for at engagere dig fuldtud og at undslippe de små optagetheder, afhængigheder og vanskeligheder, som lænker folk her. Din rolle vil ikke være storslået; den vil være enkel. Under næsten alle omstændigheder vil du arbejde bag kulisserne stille og uden anerkendelse. Det er påkrævet for at beskytte dig og for at beskytte din gave mod at blive forurenet, misbrugt eller udnyttet af andre.
Hvad forbereder du dig på? Du forbereder dig på en verden, der må etablere et verdensfællesskab. Som race forbereder I jer på at møde intelligent liv fra hinsides verden og på, utilsigtet, at blive engageret og involveret i de større planer, konflikter og interaktioner, som finder sted i denne del af det Større Fællesskab. I er som landsbyboere i en fjerntliggende skov, der pludselig befinder sig midt i omfattende interaktioner mellem udforskende og invaderende nationer. Jeres landsby vil aldrig være den samme. I kan ikke vende tilbage til en tidligere mere isoleret tilværelse, hvor mennesker kun havde andre mennesker at kappes med. Nu er jeres problemer større, men jeres muligheder er også større. Derfor må dit incitament for at lære og udvikle dig være stort.
Dette er ikke tiden til forvirring, ambivalens eller selvtilfredshed. Dette er tiden til at tage en større udfordring op. Dette er tiden til at forberede dig på noget, du ikke engang kan forstå. Dette er tiden til at følge Kundskab og genvinde din sande styrke og retning, som er din at genvinde, og som du nu har brug for for at kunne påbegynde forberedelsen.
Du forbereder dig på at leve i en verden i stor forandring. Det er ikke en verden, hvor alting bliver revet fra hinanden. Det er ikke en verden, hvor naturen ødelægger sig selv, eller hvor verden bliver knust og lagt i ruiner. Det er ikke en verden, hvor engle kommer og redder menneskeheden. Læg disse fantasier og frygtsomme og håbefulde drømme til side. Vær klar, åben og ærlig. Vær opmærksom på, hvad der foregår, så du kan se tingene, som de virkeligt er, og opleve denne virkelighed.
Du forbereder dig på at være i en verden, hvor menneskene må forene sig. Dette må ske, for det er menneskenes evolution. Denne evolution drives af større kræfter, både af kræfter i verden, og af kræfter fra det Større Fællesskab, som vil afgøre jeres races retning og udvikling. Jeres evolution vil blive afgjort af det Større Fællesskab, for I er under forberedelse på det Større Fællesskab. Verden er ved at indgå som del af det Større Fællesskab, og det Større Fællesskab involverer sig hver dag i menneskelige anliggender i højere og højere grad. Dette betyder at menneskelige samfund må forenes. Selv hvis det Større Fællesskab ikke var involveret her, selv hvis I ikke havde nogen kontakt overhovedet, ville menneskelige samfund i sidste ende være nødt til at forene sig for deres fælles overlevelses skyld og for genoprettelsen og beskyttelsen af verden.
Faktum er imidlertid at det Større Fællesskab er her og fremskynder jeres udvikling i hastigt tempo. Hver generation står nu overfor nye vanskeligheder og globale problemer, der hver dag vokser sig større. Jeres forældre havde ikke behov for at bekymre sig om det, som I nu må bekymre jer om. Nu må I bekymre jer om jeres planets trivsel og overlevelse. Det er større bekymringer, som påvirker jer på alle måder. Disse ting vil forlange større dygtighed, intelligens og opmærksomhed.
Det faktum, at du nu begynder at rette din opmærksomhed mod dette, er et tegn på den knibe, som I, mennesker, befinder jer i på nuværende tidspunkt. Som vi har sagt, er det altid nogle fås dedikerede indsats, der fremmer menneskenes udvikling, så forvent ikke, at den brede befolkning vil gøre en forskel. Se på dig selv og på andre som dig, der reagerer på et større behov, og som ser et større problem og et større løfte for menneskeheden. At blive et forenet samfund er et større løfte for menneskeheden. Kun ved at være forenet, vil I kunne imødekomme jeres globale problemer. Kun sådan vil I kunne sikre jeres borgeres velbefindende, uanset hvor de befinder sig. Og kun sådan vil I være forberedt på at tage jer af kræfter fra det Større Fællesskab, som selv er forenede og beslutsomme. En fragmenteret, splittet, krigsførende samling af nationer, kulturer og stammer i verden vil ikke have nogen magt eller effektivitet i det Større Fællesskab og vil blive udsat for alle former for manipulation og svig. Da jeres besøgende for de flestes vedkommende er optaget af bevarelsen af jeres verden, ønsker selv dem, der ikke er gavnlige for jer, ikke at se jer ødelægge jer selv, da I i så fald ville ødelægge en stor del af de naturlige omgivelser i samme ombæring. Dem, som støtter jer, ønsker at se jer udvikle jer og blive produktive og meningsfulde deltagere på en større arena af livet. De vil gerne se jer gøre fremskridt, og de så også gerne, at jeres naturlige miljø bliver beskyttet.
I det Større Fællesskab anses naturlige miljøer ofte for at være vigtigere end de racer, der bebor dem eller bruger dem. Naturlige miljøer så smukke, så rige og så mangfoldige som i denne verden er en stor skat, en perle, et biologisk lager i universet. I det Større Fællesskab er det sådanne miljøer, der værdsættes højest. Der vil blive gjort en stor indsats for at bevare disse miljøer, hvis de trues af de oprindelige racer eller af nogen anden race, der måtte forsøge at bruge og dominere dem. Dette afspejler etikken hos mange af de fremskredne racer i det Større Fællesskab.
Af denne grund har I et påtrængende behov. I har et påtrængende behov for at løfte jer selv op, forene jeres race, genoprette jeres naturlige miljø, og tale med én stemme i det Større Fællesskab. Dette virker som en stor udfordring – måske umulig, kunne du sige, og uopnåelig. Menneskene har aldrig gjort noget, der nærmer sig dette. Så hvorfor skulle den rejse sig til lejligheden nu? Hvad vil give den den styrke og tapperhed, der skal til for at opnå noget, der i lyset af den nuværende menneskelige natur og adfærd næsten forekommer at være uoverkommeligt? Det, der vil gøre dette, er tilstedeværelsen af det Større Fællesskab.
Det Større Fællesskab vil have en meget vigtig påvirkning på mennesker, når først de bliver bevidste om det. Fra et Større Fællesskabsperspektiv er mennesker alle ens. Så dette må give jer incitamentet til at knytte bånd, dele jeres ressourcer og visdom, og samarbejde for jeres forsvars og trivsels skyld. Forringelsen af verdens naturlige miljø og den tiltagende indbyrdes afhængighed af verdensøkonomierne vil også fremme dette. Intet vil dog have så stor en indvirkning på menneskelig motivation som selve overlevelsesangsten, for de fleste mennesker er stadigt primært optaget af at overleve. Ikke tilstrækkeligt mange har endnu løftet deres bevidsthed og deres motivation op til et højere niveau.
Ultimativt er forening og bidrag universets største kræfter. Men for en race som jeres, på jeres udviklingstrin, er det bekymring for overlevelse og trivsel, som vil løfte folk til et større deltagelses- og samarbejdsniveau. Dette er så sandeligt igen og igen blevet demonstreret op gennem jeres historie. Vi siger ikke, at det er rigtigt eller forkert. Vi siger, at det er sådan, det er. Større Fællesskabs Spiritualitet fungerer på niveauet for det, der er, ikke for, hvordan det burde være. Den fører til det, der er skæbnen for alt liv, men den begynder, hvor tingene er i dette øjeblik.
Det er jeres udvikling og jeres skæbne, at møde og blive engageret med det Større Fællesskab. Det Større Fællesskab repræsenterer mange forskellige racer med forskellige motiver. Mange af dem, I vil møde, vil slet ikke være interesserede i jer. De ønsker kun at bevare jeres naturlige miljø til eget brug. Andre søger at få en meningsfuld relation til jer, mens nogle ser på muligheden for handels- og diplomatforbindelser. Nogle ønsker imidlertid at udnytte jer. De anser jer for at være brutale og selvdestruktive, og de søger at få alt, hvad de kan fra jer, før I tilintetgør jer selv.
Der er mange forskellige holdninger og synspunkter her, for det Større Fællesskab er stort og mangeartet. Nogle racer er åndeligt udviklede; mange er ikke. Men for nogen at nå jeres kyster, vil de være nødt til at have en mere avanceret teknologi og en større social sammenhængskraft. Desuden er de alle magtfulde i det mentale miljø, hvilket betyder, at de vil kunne påvirke jeres tænkning mere end I vil kunne påvirke deres.
Det er dette Større Fællesskab, som du forbereder dig på. Naturligvis ser du det ikke, i det mindste ikke endnu. Hvorfra du ser, er alt, hvad du ser, de umiddelbare ting i dit liv. Og det, du spekulerer over muligvis kan ske i morgen, er baseret på disse ting. Men når du har et større perspektiv og kan se længere og kan se, hvad der er på vej over horisonten for menneskene, vil du få et større incitamentet til at forberede dig og uddanne dig selv og andre.
Verdens indgåelse i det Større Fællesskab vil ske meget gradvist, men konsekvenserne heraf vil være vidtrækkende. Der er i dette øjeblik kræfter i det Større Fællesskab, der søger at binde sig genetisk til mennesker for at beskytte det naturlige miljø og for at indpode deres incitament og deres Større Fællesskabs-intelligens i det menneskelige fællesskab. I første omgang kan dette måske opfattes som værende positivt, da det kan give jer større muligheder for bevidsthed og genetisk udvikling. Men det er dårligt, fordi det foregriber jeres egen beslutningstagning. Det overtager i praksis kontrollen over jer. Ingen ønsker at blive domineret, skønt det kunne rumme nogle gode muligheder.
I det Større Fællesskab vil I blive domineret, medmindre I kan udvikle tilstrækkelig bevidsthed og dømmekraft. Vi taler ikke om teknologi her. Vi taler om Kundskab og Visdom. Jeres besøgende er ikke mere fremskredne i Kundskab end I er, selvom de besidder langt større teknologiske evner og en større social sammenhængskraft og beslutsomhed, end det der findes i verden på nuværende tidspunkt. I må forberede jer på dem, ligesom de allerede har forberedt sig på jer.
Du forbereder dig på at nationer i verden vil smelte sammen, og at kulturer her støder sammen. Fremtiden vil være stridsfyldt og meget vanskelig. Nationer vil ikke længere kunne passe sig selv og undgå hinanden, for hvis én nation fejler, vil det få indvirkning på andre. Hvis én nation ødelægger sine naturlige omgivelser, vil andre kulturer få den fulde virkning af det. Større og større globalt samarbejde vil være påkrævet og være nødvendigt. Det vil du ikke se i din levetid, for I befinder jer stadigt i den tidlige del af omstillingen, men det, du bidrager med her nu, vil afgøre dine børns livskvalitet og kommende generationers.
Forstår du, i det Større Fællesskab og i selve livet lever individer ikke kun for sig selv, sådan som de forekommer at gøre i denne verden på nuværende tidspunkt. De lever for alt liv. Det, du har i dag, er baseret på den given, som de, der levede før dig, gav. Alle jeres teknologiske bekvemmeligheder, jeres kunst, jeres musik, alt, hvad der er skabt og produceret, jeres friheder og jeres svagheder – er alt sammen levnet fra dem, der levede før jer, deres given og deres manglende given. De gjorde det liv, du lever i dag, muligt, ligesom du må gøre livet muligt for dem, der kommer efter dig. Fra et større perspektiv er dette den kontekst, hvor din mission og dit formål kan forstås. Dette opfylder dig på dit Værens-niveau. Alle andre former for opfyldelse stimulerer sindet og kan give det en midlertidig følelse af fred og formål, men det påvirker ikke den større og dybere del af dig. Det fører ikke til noget varigt og meningsfuldt.
Det, du giver i dag, vil kunne mærkes i morgen. Det, du bidrager med i dette liv, vil være afgørende for de kommende generationers liv, og de vil takke dig eller forbande dig, alt efter hvad du gav, og hvordan du opnåede din given.
Du lever ikke kun for din generation. Du lever for fremtiden. Fremtiden afgør nutiden. Det er en stor sandhed i Større Fællesskabs Spiritualitet, en sandhed, der i begyndelsen vil være svær at forstå, for den repræsenterer en højere bevidsthed og et højere perspektiv og et større udsigtspunkt, hvorfra man kan se og tage del i livet. Du er her for fremtiden. At vide det gør det muligt for dig at se, hvad du må gøre i dag. Dette får dig ind i nutiden, fordi livet i dette øjeblik er for dette øjeblik og for de øjeblikke, der følger. Du lever for nuet, og dog lever du også for fremtiden, for din gave er for fremtiden.
Mange af de store gaver, der vil blive givet i din generation, vil din generation ikke få glæde af, men kommende generationer vil. Sådan fremmes menneskeheden. Sådan gør livet fremskridt. Se på jeres planter og dyr. De giver sig selv, så de kan give til deres arts fremtid. Træerne kaster deres blade og til sidst hele deres liv, så de kan skabe jord, som fremtidige træer kan vokse i. Planter og dyr giver deres frø, så fremtidige generationer kan udvikle sig og få mulighed for at leve og give noget til verden.
Overvej dette nøje, men drag ingen forhastede konklusioner. Dette er en god idé at overveje. Det er en idé, der tager dig ud af din personlige tankegang, og sætter dig i en større sindstilstand, hvor du kan se dit liv indenfor en større tidsramme. Her vil du se dit liv i en større sammenhæng og som en del af en større eksistensorden i universet.
Du er en del af en stor forandring. Din generation og de kommende generationer er en del af denne store forandring, fra at være en isoleret og splittet race, til at blive en forenet race, der kan interagere med det Større Fællesskab. Selv hvis det Større Fællesskab ikke var til stede i verden i dag, ville jeres manglende evne til at tage disse skridt føre til ødelæggelsen af jeres naturlige miljø og til tabet af muligheden for at leve i denne verden. To store tragedier. Nu er muligheden for denne fiasko stor; risiciene er høje. Derfor må du nu se på dit liv på en større måde. Du må se dig selv ikke blot som en person, der kæmper for at være lykkelig og komme overens, men som en person, der blev sendt hertil på en mission – en mission, der endnu venter på at blive erkendt, en mission af stor betydning både for nutiden og for fremtiden, en mission, der genopretter din større styrke og dine større relationer til dig.
Større Fællesskabs Spiritualitet ser som helhed livet i en Større Fællesskabssammenhæng. Større Fællesskabs Spiritualitet fokuserer ikke udelukkende på din verden. Den er ikke domineret af din verdens holdninger, overbevisninger, skikke og historie. Den ser jeres skæbne, fordi jeres skæbne er indlysende. Intelligent liv i alle verdener må på et tidspunkt forenes for deres overlevelses og trivsels skyld. De må forenes for at kunne kappes med det Større Fællesskab, med alle dets divergerende kræfter og større problemer. Det er dette, du må forberede dig på. Med forberedelsen vil dit liv komme i harmoni og blive samlet. Dette er løftet ved at forberede sig på det Større Fællesskab med Større Fællesskabs Kundskabens Vej. Det er hvad det vil sige at opleve og udtrykke Større Fællesskabs Spiritualitet – en spiritualitet ikke blot bestående af idéer og spekulationer, men en spiritualitet i det virkelige liv, både nu og i fremtiden, en spiritualitet både for nutiden og for jeres skæbne.
Du forbereder dig på det Større Fællesskab. Hvis du forbereder dig bevidst og indsigtsfuldt, vil du og fremtidige generationer have en større mulighed for at leve og erkende de store belønninger ved at være en del af et Større Fællesskab af liv. Men hvis du ikke er opmærksom på behovet for at forberede dig, eller hvis du ikke forbereder dig indsigtsfuldt og effektivt, vil livet være mere barskt og vanskeligt og udfordringerne vil komme pludseligt og overvældende. Du vil blive taget på sengen, og du vil ikke være parat. Af denne grund må du blive sober omkring dig selv og dit liv. Af denne grund må du hæve dig over dine optagetheder og små interesser og bekymringer.
Du må høre dette budskab med dit hjerte, og du må mærke dette budskab i dit hjerte. Hvis du tænker over det, vil du måske afvise det, fordi det enten virker for ubehageligt, for mærkeligt, for fremmed, for udfordrende eller for svært. Så kan du sige: “Hvorfor bekymre sig? Hvorfor gide? Jeg vil ikke bekymre mig om det. Jeg vil ikke tænke over det. Gud vil tage sig af alting.” Gud har sendt dig for at tage dig af alting. Læn dig ikke tilbage og tænk, at det Guddommelige vil komme og redde dig. Du er kommet for at hjælpe med at redde verden, for at give menneskeheden en fremtid, og for at give din race en større mulighed – en mulighed for at forene sig, for at udvikle sig og blive stærkere, mere indsigtsfuld og mere dygtig, en mulighed for at vokse fra sin stammerelaterede splittelser, sin religiøse fanatisme, sin vold, sin egoisme og sin selvoptagethed.
Det er denne kløft, der adskiller en primitiv race fra en race i fremgang i det Større Fællesskab. I er stadig en primitiv race, men livet kræver, at I kommer over denne kløft og lærer at blive en race i fremskridt i det Større Fællesskab. Af denne grund præsenteres Større Fællesskabs Spiritualitet nu, og af denne grund er forberedelse i Større Fællesskabs Kundskabens Vej påkrævet. I må vokse fra jeres primitive tendenser. I må komme ud over jeres historie. Jeres historie er ikke noget at være stolt af. Man kan imidlertid i jeres historie se en markant bevægelse i retning af forening, en verdensbeboelse, løsning af globale problemer og i retning af at menneskeheden opnår større bevidsthed, uddannelse og ansvarlighed.
Du er borger af din verden. Fra et Større Fællesskabs perspektiv er du ikke amerikaner eller kineser. Du er ikke inder, russer eller polyneser. Du er borger af én verden. De forskelle, I har indbyrdes, er betydningsløse, og for at kunne gøre fremskridt må I vokse fra dem. Dette er påkrævet. Du må mærke det og se det. Vi giver dig en vision om, hvor I er på vej hen, og hvad I forbereder jer på. Dette er direkte relateret til det formål for hvilket du er kommet, som hverken er et personligt eller egoistisk formål. Det er en mission, der handler om at give – at give til verden nu og til fremtiden. Dette kan du mærke og se. Det er tilgængeligt for dig at mærke og se, fordi verdens bevægelse kan mærkes og skelnes. Selvom verdens bevægelse er enorm og tilsyneladende ubegribelig, kan den mærkes.
Af denne grund er din forberedelse stor. Af denne grund er din forberedelse nødvendig. Af denne grund vil din forberedelse genoprette dig og forløse dig til dit virkelige formål og mening i livet. Du er vigtig, hvor du kommer fra. Mens du er i verden, er du ikke vigtig, før du finder den mening, som du oplevede og som du kendte, før du kom hertil. Dette stiller dig på lige fod med alle andre, der er sendt hertil med et formål. Dit bidrag er imidlertid unikt, og det er betydningen og værdien af din individualitet.
Du vil ikke foretage denne rejse alene. Du vil ikke kunne hævde dit bidrag, som dit alene at gøre krav på. Derimod vil det være en del af et større samarbejde, som du vil indgå i i meningsfulde relationer med enkeltpersoner og med små grupper af mennesker. Det sætter alt i gang på meget specifikke måder, fordi det repræsenterer livets Større Plan, en Plan, der altid var tiltænkt menneskeheden, som nu går ind i et nyt stadie.
Hvis du læser og forstår menneskets historie med dette større perspektiv, vil du se, at den altid har været rettet mod at opnå overtaget i verden og deltagelse i det Større Fællesskab. Men i det Større Fællesskab vil I imidlertid ikke være dominerende. Og medmindre I kan uddanne jer og lære Større Fællesskabs-færdigheder og evner, vil I blive domineret, fordi de stærke dominerer de svage i det Større Fællesskab, ligesom de gør her på Jorden. For at give dig reel styrke, som få selv i det Større Fællesskab besidder, bringer vi dig Større Fællesskabs Kundskabens Vej – Kundskabens Vej, som den eksisterer i det Større Fællesskab. Kundskabens Vej bliver overleveret på hemmelig og mystisk vis til mennesker overalt, på tværs af alle racer, kulturer og verdener. Den repræsenterer det Guddommeliges arbejde. Hinsides enhver ung races stammerelaterede fortolkninger i en hvilken som helst verden, repræsenterer den ren Kundskab og ren spiritualitet. Den er ikke blandet med nogen af de verdeners traditioner, hvortil den sendes. Således repræsenterer den en reel udfordring i læring, og en stor mulighed for sand forståelse og større evner.
Der er et stort formål med, at du er kommet hertil. Derfor har du brug for en stor forberedelse. Du har brug for fremragende ledsagere. Og du har brug for et stort hjerte. Dette er din gave og din skæbne. Det er dette du er kommet her for at være en del af. Og det er en velsignelse, at det forholder sig sådan.