Lad ikke vanen med at fortabe dig i ængstelse overtage dit sind denne dag. Acceptér, at du er på vej ind i et større liv med en større fornemmelse af formål. Giv dig selv lov til at stole på Kundskabens vished i dig og dens bekræftelse af dine sande relationer. Vær med fred denne dag. Lad stilhed holde sig til dig, mens du går rundt i verden.
Gentag dagens idé hver hele time. Brug den i dine dybere øvelser som en indledende påkaldelse og som en afsluttende velsignelse i dine meditationer. Giv dig selv lov til at være stille i dine meditationer. Lad ikke uvished overtage dig i dag. Lad ikke ængstelse tage magten fra dig. Du holder dig til Kundskab, som er kilden til al vished i verden. Du holder dig til den, og du lader den sprede sin styrke og sine gaver til dig, som nu lærer at genvinde vished for dig selv. Lad denne dag være en bekræftelse på din elevrolle. Lad denne dag være et udtryk for Kundskab.
Øvelse 301: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.