Vrede er uberettiget, for vrede alene er blot din respons på en manglende evne til at anvende Kundskab. Dette fremkalder vrede ved selve kilden. Men det behøver ikke at være tilfældet, for vrede er en respons. Som respons kan den skabe vrede i andre og stimulere en voldelig indre og ydre respons, uanset hvor den anvendes. Kundskab vil imidlertid omdirigere vreden, så den ikke har nogen destruktive kvaliteter, for det, du ønsker at udtrykke, er det, der styrker Kundskab i andre. Det er din overbevisnings styrke og ikke dit ønske om at såre dig selv eller andre, der er den sande styrke i de følelser, som er kernen i vrede. Man kan således sige, at din vrede er en sand kommunikation, som er blevet forvrænget af dine egne projektioner af bebrejdelse og frygt. Når disse forvrængninger er ryddet af vejen, kan den sande kommunikation, som er kimen i al vrede, komme til udtryk. Dette kan kun medføre noget godt.

Så vrede er ikke berettiget, for den er en fejlfortolkning af en sand kommunikation. Din vrede er ikke berettiget, for vrede skyldes forvirring. Men forvirring kalder på forberedelse og den sande anvendelse af Kundskab. Derfor straffes de syndige ikke, men tages hånd om. De slette sendes ikke til helvede, men forberedes på Himlen. Dette er Guds formåls sande natur i verden. Derfor kan Gud aldrig være vred, for Gud bliver ikke fornærmet. Gud anvender blot Gud i en situation, hvor Gud midlertidigt er blevet glemt.

I det større billede er selv adskillelsen af alle individuelle sind en meget midlertidig hændelse. Du kan endnu ikke tænke på dette niveau og vil ikke kunne gøre det i lang tid, for du må gennemgå de forskellige udviklingsstadier, der integrerer dit sind til større og større oplevelser af relationer og liv. Men idet du fortsætter, og idet du tager hvert afgørende trin, der udvider din horisont, vil du begynde at forstå, at vrede er uberettiget. Den repræsenterer blot en manglende evne til at anvende Kundskab i en specifik situation. Dette kalder på afhjælpning, ikke på fordømmelse. Her vil du indse, at din vrede er noget, der må forstås. Den må ikke forkastes, for hvis du forkaster vrede, forkaster du også kimen til vrede, som er sand kommunikation. Derfor ønsker vi at rydde det af vejen, som har ødelagt din sande kommunikation, så din sande kommunikation kan skinne frem, for sand kommunikation kommer altid fra Kundskab.

Tænk på denne idé hver hele time. Engagér aktivt dit sind ved at se på hver eneste ting, som du er vred over, fra meget små, specifikke ting, til noget, der generelt gør dig oprevet eller tager modet fra dig. Når du evaluerer din opgørelse over din vrede, så mind dig selv om, at din vrede er uberettiget. Mind dig selv om, at den kræver anvendelsen af Kundskab, og at der i hver eneste vredesoplevelse eller vredesfølelse er et sandhedsfrø. Derfor behøver din vrede ikke at blive forkastet men renset, for ved at rense din vrede vil du være i stand til at kommunikere det, som du havde til hensigt at kommunikere i begyndelsen, hvor du i første omgang kiksede. Så vil dit selvudtryk være fuldstændigt, og vrede vil ikke mere være til.

Øvelse 241: To øvelsesperioder på 30 minutter. Øvelse hver time.