Frihed er din, du, som lever med Kundskab. Frihed er din, du, som ikke behøver at belaste dig selv med unødvendige tanker og spekulationer. Frihed er din, du, som kan hellige dig dit ene formål og dine specifikke opgaver, der udspringer fra dette formål. Hvilken større frihed findes der end friheden til at udnytte sin Kundskab og opfylde dens skæbne i verden? Intet andet kan kaldes frihed, for alt andet er blot friheden til at være kaotisk og til at forfalde til elendighed.

Denne dag kan du frit lade Kundskab holde sig til dig. Husk i dag, i din øvelse hver time og i dine to dybere meditationer, at du er fri. Når du har friheden til at være med Kundskab i dine to meditationsperioder, så lad dig selv træde ind i stilhed, og lad ikke nogen følelse, idé eller tanke afholde dig fra at opleve den store frihed, du har til at flygte fra verden ind i Kundskab.

Disse øvelsestider er så vigtige for dit generelle velbefindende. Resultatet af dette engagement vil give dig større adgang til Kundskab i alle dine ydre bestræbelser i takt med, at du lærer at forblive med fred med Kundskab, og i takt med, at du lærer at følge Kundskab, idet den udøver sin Visdom i verden. Denne dag kan du frit være med Kundskab, for denne dag er du fri.

Øvelse 239: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.