Trin 228 Jeg vil ikke være fattig i dag.

Du behøver ikke at være fattig, for fattigdom er hverken din arv eller din sande skæbne. Vær ikke fattig i dag, for Kundskab er den store rigdom, og når først den får lov til at komme frem i et hvilket som helst sind, begynder den at generere sin tilstedeværelse naturligt i verden. Den begynder at afbalancere og harmonisere dens bærers sind, og den begynder at give specifikt til bestemte individer på specifikke måder. Det er dette geni, der er med dig. Hvordan kan man være fattig med en sådan gave? Kun dine selvforklejnende idéer og former for opførsel kan skabe fattigdom.

Begynd derfor i dag at se nærmere på de ting, der udgør en form for hindring for dig. Tænk på dette hver hele time. Engagér dit sind aktivt i dine to dybere øvelsesperioder i forsøget på at skelne specifikke former for selvbedrag og hindring for dig selv. Gør dette uden fordømmelse men med den nødvendige objektivitet for at se dig selv klart. Bliv ikke forfærdet over de mange næsten umærkelige former for selvbedrag. Det er blot små variationer over meget enkle temaer. Deres tilsyneladende kompleksitet og antal er uvæsentlige, bortset fra at du erkender dem. De er alle født af frygt og forsøget på at modvirke frygt ved at engagere sig i illusioner og ved at forsøge at engagere andre i at underbygge illusioner. Alle idéer uden Kundskab tjener enten direkte eller indirekte dette formål. Men det egentlige formål er den store kraft bag idéer, der er for sand tjeneste, ligesom det er den store kraft bag alle former for handlinger og adfærd, der er for sand tjeneste.

I dag vil vi se på hindringer, men ikke med skam, skyldfølelse eller ængstelse. Se kun for at styrke nærværet og anvendelsen af Kundskab og kun for at forberede dig selv på at blive et bedre redskab for Kundskab i verden. Det er formålet med dagens øvelse. Øv dig derfor med sand intention. Du er større end de fejl, som du opfatter, og de kan ikke narre dig, hvis du ser objektivt på dem.