Nybegyndere tror altid, at de ved noget, de ikke ved, og de tror altid, at de ikke ved noget, de ved. Dette kræver en hel del sortering. Det kræver at opdage det sande og det falske, og gennem denne kontrast lære at adskille de to. Med tiden vil du se forskellen på det sande og det falske og vil ikke blive narret af den foregivelse, som det falske kan gøre i sin efterligning af det sande.
Mind dig selv om ikke at tro at du ved, hver hele time i dag. At tro, at du ved, er blot en form for erstatning. Enten ved du, eller også ved du ikke. Her understøtter eller fornægter din tænkning blot det, du ved. Men at tro, at du ved, er at tænke uden Kundskab, hvilket altid er tankeløst og skaber forvirring og tvivlen på sig selv.
Lad dig ikke narre ved at tro, at du ved, i dine dybere øvelsesperioder i dag. Vend endnu en gang tilbage til den rene oplevelse af selve Kundskab. Giv dig selv helt til din øvelse i stilhed og fred i dag. Kundskab er en oplevelse. Den vil frembringe sine egne idéer. Den vil stimulere og støtte de former for opførsel og de former for selvanvendelse, som virkeligt underbygger din sande natur. Stil dig ikke tilfreds med ting, du tror, du ved, for det er blot en anden form for fornægtelse, som endnu en gang vil efterlade dig forarmet.
Øvelse 227: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.