Hvis du kunne opleve dybden og styrken i denne erklæring, ville den befri dig for alle former for trældom. Den ville slette alle konflikter i din tankegang. Den ville gøre en fuldstændig ende på alt det, der bekymrer dig og bringer dig i vildrede. Du ville ikke se relationer, som nogen form for dominans eller nogen form for straf. Dette ville give dig et helt nyt forståelsesgrundlag i dit samvær med andre. Det ville give dig en referenceramme, indenfor hvilken du ville kunne udvikle dig selv mentalt og fysisk og bevare et større perspektiv, mens du gør det. Hvad har skuffet dig andet end misbruget af dine evner? Hvad gør dig ked af det og vred, hvis ikke misbruget af andre menneskers evner?

Værdsæt Kundskab. Den overgår din forstand. Følg Kundskab. Den guider dig på måder, du aldrig har oplevet. Stol på Kundskab. Den giver dig tilbage til dig selv. Tillid kommer før forståelse, altid. Deltagelse kommer før tillid, altid. Deltag derfor med Kundskab.

Mind dig selv om denne bekræftelse hver hele time. Prøv at vær meget konsistent. Glem ikke i dag at understrege, at du værdsætter Kundskab højere end noget andet. Giv denne erklæring som en bekræftelse i dine to meditationsøvelser, og tag derefter imod i stilhed. Brug ikke disse øvelser til at få svar eller information, men tillad dig selv at være stille, for et stille sind kan lære alt og vide alt. Ord er kun én form for kommunikation. Nu lærer du at kommunikere, for nu åbner dit sind sig for en større tilknytning.

Øvelse 83: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.