Uden din dom kan Kundskab tilkendegive, hvad du må gøre, og hvad du må forstå. Kundskab repræsenterer en større dom, men det er en dom, der er meget forskellig fra din egen, for den skyldes ikke frygt. Den besidder ikke vrede. Den er beregnet til altid at tjene og nære. Den er retfærdig, idet den giver sand anerkendelse af hvert enkelt menneskes nuværende tilstand uden at nedgøre nogens betydning eller nogens skæbne.

Døm ikke verden i dag, så du kan se verden, som den er. Døm ikke verden i dag, så du kan acceptere verden, som den er. Lad verden være nøjagtigt, som den er, så du kan erkende den. Når først verden er erkendt, vil du indse, hvor meget den har brug for dig, og hvor meget du har lyst til at give til den. Verden har ikke brug for bebrejdelse. Den har brug for tjeneste. Den har brug for sandhed. Og frem for alt har den brug for Kundskab.

Tilbring et øjeblik hver hele time i dag på at se på verden uden at dømme. Gentag dagens bekræftelse, og tilbring et øjeblik på at se på verden uden at dømme. Uanset hvilket ydre du ser, om det behager dig eller ikke behager dig, om du finder det smukt eller grimt, om du synes, det er værdigt eller uværdigt, så se på verden uden at dømme.

Øvelse 60: Øvelse hver time.