Dette udsagn udgør menneskenes store tåbelighed og menneskenes farligste form for selvbedrag. Overbevisninger er primært baseret på hvad, man ønsker, ikke på hvad, der faktisk sker, og ikke på hvad, der er ægte. De kan faktisk repræsentere menneskenes større idealer, og i dette bærer de en sand refleksion, men på daglig basis og i de fleste praktiske spørgsmål baserer folk deres tro på ting, de håber på, ikke på ting, der faktisk eksisterer. Du må have en meget sund forståelse af, at tilgangen til enhver løsning og til ethvert konstruktivt foretagende må begynde med den nuværende virkelighed. Hvad, du er, og hvad, du har i dag, må være dit udgangspunkt.

Tænk derfor i dine tre øvelsesperioder i dag over denne erklæring. Undersøg, hvad du tror, og undersøg derefter, hvad du ønsker. Du vil opdage, at selv dine frygtsomme eller negative overbevisninger er forbundet med dine ambitioner. Kun en omhyggelig anvendelse af dagens øvelse vil afsløre dette for dig.

Øvelse 5: Tre 10-minutters øvelsesperioder.