Alene kan du intet gøre. Intet er nogensinde udrettet alene, end ikke i din verden. Intet er nogensinde skabt alene, end ikke i dit sind. Der er ingen ære i at gøre noget alene. Alting er en fælles indsats. Alting er et resultat af relation.

Nedgør dette dig som individ? Absolut ikke. Det giver dig miljøet og forståelsen til at erkende dine sande resultater. Du er mere end din individualitet, og derfor kan du være fri for dens begrænsninger. Du arbejder gennem det individ, der er dig personligt, men du er større end dette. Acceptér begrænsningerne ved et begrænset selv, og forlang ikke et begrænset selv at være Gud, ellers vil du give det tunge byrder og store forventninger og vil derefter straffe det for at kikse. Dette fører til selvhad. Det fører til, at du bliver vred på dit fysiske liv og mishandler dig selv personligt, følelsesmæssigt og fysisk. Acceptér dine begrænsninger, så du kan acceptere storhed i dit liv.

Koncentrér dig derfor nu med åbne øjne i dag i dine to øvelsesperioder om dine begrænsninger. Erkend dem. Døm dem ikke som gode eller dårlige. Erkend dem blot. Dette giver dig ydmyghed, og i ydmyghed er du i stand til at tage imod storhed. Hvordan kan du tage imod det, der hæver sig over dine begrænsninger, hvis du forsvarer dem?

Øvelse 45: To 15-minutters øvelsesperioder.