Hvordan kunne der ikke være en vej til Kundskab, når Kundskab er dit Sande Selv? Hvordan kunne der ikke være en måde for Kundskab at udtrykke sig på, når den er den mest naturlige udtryksform? Hvordan kunne der ikke være en måde, hvorpå Kundskab kunne vejlede dig i relationer, når Kundskab er den perfekte kilde til alle dine relationer? Der er en vej til Kundskab. Den kræver færdighed og ønske. Begge dele vil tage tid at udvikle. Du må lære at værdsætte det sande og ikke at værdsætte det falske, og det tager tid at lære at skille de to ad og skelne dem. Det tager tid at lære, at det falske ikke tilfredsstiller dig, og at det sande tilfredsstiller dig. Det må læres gennem afprøvning og fejltagelse og gennem kontraster. Idet du nærmer dig Kundskab, bliver dit liv mere rigt, mere sikkert og mere direkte. Idet du fjerner dig fra Kundskab, vender du tilbage til forvirring, frustration og vrede.
Tilbring mindst 15 minutter i dag i dine to øvelsesperioder, som ikke vil være meditation, med at tænke på alle måder at få adgang til Kundskab på. Skriv alle måderne at komme frem til Kundskab på ned på et stykke papir. Tilbring begge øvelsesperioder med at gøre dette, og udtøm alle de muligheder, du kan komme i tanke om. Prøv at være meget specifik. Brug din forestillingsevne, men skitsér ruter, der forekommer at være helt reelle og meningsfulde for dig. På denne måde vil du vide, hvad du mener om, hvordan du finder en vej til Kundskab, og herudfra vil du indse, at Gud kender vejen til Kundskab.
Øvelse 37: To 15-minutters øvelsesperioder.