Dit liv er et mysterium, og ja, det kræver virkelig, at du udforsker det, hvis du ønsker at forstå dets formål, dets mening og dets sande retning. Dette er afgørende for din glæde og tilfredshed i verden, for hvis du har set nøje på dit liv, vil du indse, at du ikke har stillet dig tilfreds med små ting. For dig, der søger Kundskab, må noget større gives. Du må trænge under tingenes blotte overflade, som forekommer at stimulere de fleste mennesker tilstrækkeligt. Du må acceptere din dybere længsel, ellers vil du forårsage dig selv unødig sorg og konflikt. Det er ikke vigtigt, hvad andre mennesker værdsætter. Det er vigtigt, hvad du værdsætter. Hvis du søger efter højere mening, som er sand mening, må du trænge under dit sinds overflade.
Koncentrér dig igen i meditation om at mærke dine Åndelige Læreres nærvær i dine to øvelsesperioder i dag. Det er ikke noget, du behøver at prøve at gøre. Det vil blot sige at slappe af, trække vejret og lade dit sind åbne sig. Kvaliteten af din relation til dine Lærere er afgørende for at give dig styrke og opmuntring, for du tvivler måske med rette på dine egne evner, men du har god grund til fuldt ud at stole på dine Læreres evner, som tidligere har gået denne vej på deres vej til Kundskab. De kender denne vej, hvilken de nu søger at dele med dig.
Øvelse 36: To 15-minutters øvelsesperioder.