Bekræft dette hver hele time, og træd ind i dine stilhedsperioder med stor ærbødighed og hengivenhed i dine to meditationsøvelser. Dette er dine tilbedelsestider. Nu går du virkeligt i kirke – ikke af forpligtelse, ikke af frygt eller angst og ikke af en pligtfølelse over for en ukærlig Gud, men af en stor glædesfølelse og ud fra et ønske om at give dig selv til det, der giver sig selv til dig. Vær en sand elev af Kundskab. Husk på alt det, der er blevet dig fortalt indtil nu, og udnyt det hver eneste time. Engagér dig meningsfuldt i øvelse, både internt og eksternt. Styrk denne dag. Giv denne dag til Kundskab, ligesom Kundskab giver denne dag til dig, så du kan lære af Kundskabens nærvær i dit liv.
Kundskab er Guds gave til dig, for gennem Kundskab rækker Gud sig ud til dig. Således vil Kundskab være Gud for dig, men vil tale om storhed hinsides sig selv, for Kundskab er her for at gøre det muligt for dig at være i meningsfuld relation til dig selv, til andre og til livet. Herigennem vil du kunne genvinde relationer og dermed bevæge dig mod dit Sande Hjem i Gud.
Øvelse 352: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.