Uden dine skræmte spekulationer, uden din angste reaktion på en skræmmende ydre fremtræden og uden dine ambitioner og fornægtelser, kan du i dag se verden folde sig ud. Dine øjne vil se det, dine ører vil høre det, din hud vil mærke det, og du vil mærke det med hele dit fysiske og mentale væsen. Du vil vide det, fordi dit væsen ved, mens dit sind tænker og din krop handler. Således er det, at Kundskabens kraft er værens kraft, som du er en del af.

Det er med denne kraft, at du kan observere verden folde sig ud, for verden har en væren, et sind og en krop. Dens væren ved, dens sind tænker og dens krop handler. Naturen er dens krop. Jeres kollektive tænkning er dens sind. Kundskab er dens væsen. Således vil du, når du begynder at erkende Kundskab i dit liv, erkende Kundskab i verden. Idet du ser Kundskab lutre og rense dit sind, vil du se Kundskab lutre og rense alle sind i din verden. Når du ser Kundskab guide dig til effektiv handling, vil du se Kundskab i verden guide andre til effektiv handling. Idet du lærer at have medfølelse med dig selv, lærer du også at have medfølelse med verden. Idet du er vidne til din egen udfoldelse, vil du også være vidne til verdens udfoldelse.

Gentag denne idé hver hele time og vær vidne til, at verden folder sig ud. Stir med åbne øjne på verden omkring dig i dine to længere øvelsesperioder i dag. Tilbring disse tider alene, og stir på verden omkring dig. Se uden at dømme. Mærk verden folde sig ud. Du behøver ikke prøve på at mærke det. Du vil mærke det, fordi det er naturligt. Uden hindring eller indblanding fra din side vil denne oplevelse være allestedsnærværende og tilgængelig for dig. Mærk verden folde sig ud, for det vil bekræfte alt det, du nu lærer, og alt det, du nu lærer, vil tjene verden i sin udfoldelse.

Øvelse 348: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.