Dette repræsenterer dit ønske om Kundskab. Det repræsenterer dit ønske om fred. Det er alt sammen det samme ønske. Dette ønske udgår fra din Kundskab. Det kan konkurrere med andre ønsker. Det kan true andre ting, selv om det ikke nødvendigvis gør det. Derfor afspejler dagens bekræftelse din sande vilje i livet. Efterhånden som du bekræfter den, bliver den mere tydelig for dig, og du bliver med tiden i stand til at opleve den mere og mere.

Mærk dit ønske om at se en anden verden hver hele time i dag. Se på verden uden at dømme, og sig til dig selv: “Jeg vil gerne se en anden verden.” Gør dette hver time. Prøv på ikke at gå glip af nogen øvelser. Øv dig, uanset hvordan du har det, uanset hvad der foregår. Du er mere end dine følelsestilstande, og du behøver derfor ikke at fornægte dem, selv om de med tiden må kontrolleres. Du er mere end de billeder, du ser omkring dig, for de repræsenterer for det meste din bedømmelse af verden. Øv dig i dag i at se uden at dømme, og mærk efter, mens du ser.

Øvelse 31: Øvelse hver time.