I stilhed kan alle ting kendes, for sindet kan respondere på Kundskab. Så vil Kundskab finde udtryk i dine specifikke tanker og aktiviteter. Dit sind var beregnet til at tjene Kundskab, ligesom din krop var beregnet til at tjene dit sind. Herved kan bidraget fra dit Sande Hjem udtrykke sig i eksilets verden. Her rører Himmel og Jord hinanden, og når de rører hinanden, begynder sand kommunikation at finde sted, og overførslen af Kundskab til verden vil finde sted.

Du forbereder dig på at være et redskab for Kundskab, så alt det, du udretter, stort som småt, unikt som verdsligt, vil udtrykke Kundskabens nærvær. Derfor er din funktion i verden ikke storladen; den er enkel. Det er hvad, der udtrykkes gennem dine handlinger, som er vigtig, for den enkleste handling gjort med Kundskab er en stor Kundskabslære og vil gøre indtryk på og påvirke alle sind i verden.

Mind derfor dig selv hver hele time i dag om vigtigheden af at dyrke stilhed og den umiddelbare frihed fra ængstelse og konflikt, som det giver dig. Lad dine dybere øvelsesperioder i dag være tider med sand hengivenhed, hvor du kommer til Guds alter for at give dig selv. Dette er i sin essens den sande kirke. Dette er det sande kapel. Det er her, bønnen bliver virkelig, og hvor dit sind, som er et udtryk for Guds Sind, i stilhed, ydmyghed og åbenhed, giver sig selv til sin store kilde. Hermed velsigner Gud dig og giver dig en gave at give til verden, som er resultatet af din egen udvikling.

Alt dette finder sted i stilhed, for i stilhed kan overførslen af Kundskab gennemføres. Det er helt naturligt og ligger afgjort udenfor din forståelse. Derfor behøver du ikke bruge energi og tid på at spekulere over det, undre dig over det eller prøve at forstå dets mekanisme. Det er ikke nødvendigt. Det er kun nødvendigt, at du tager imod Kundskab. Stå ikke udenor og forsøg at forstå det.

Stå ikke udenfor i dag, men træd ind i stilhed, for det er Guds gave til dig. I stilhed vil overførslen af Kundskab finde sted. Herved bliver du et redskab for Kundskab i verden.

Øvelse 285: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.