Evaluér i dag de forløbne to ugers forberedelse. Læs hver dags instruktion, og evaluér derefter din oplevelse under pågældende dags øvelser. Begynd med den første dag i de to uger, og følg derefter dag for dag, trin for trin. Fra nu af vil du begynde at evaluere din forberedelse med to ugers mellemrum. Dette er nu givet dig at gøre, fordi din opfattelse og forståelse er begyndt at spire og vokse.
Husk hver dag. Prøv at genkald dig din øvelse og dine oplevelser. Hvis du skulle have glemt dem, vil selve lektionerne minde dig om denne oplevelse. Prøv at se læringens udvikling, så du kan forstå, hvordan man lærer. Prøv at se det, der bekræfter Kundskab, og det, der fornægter Kundskab i dig selv, så du kan lære at arbejde med disse tendenser.
At være en ægte elev af Kundskab vil kræve mere selvdisciplin, større konsistens med hensyn til anvendelse og mere accept af værd end noget, du hidtil har påtaget dig. At følge forbereder dig på at lede, for alle fremragende ledere er fremragende følgere. Hvis kilden til dit lederskab repræsenterer godhed og sandhed, må du helt sikkert lære at følge den. Og for at følge den, må du lære, hvordan man lærer af den, hvordan man tager imod den, og hvordan man giver den.
Lad din lange Evaluering i dag, som kan overskride to timers engagement, være en evaluering af de sidste to uger med alle disse ting i mente. Bliv objektiv med hensyn til dit liv. Ingen fordømmelse er nødvendig her, for du lærer at lære, du lærer at følge, og du lærer at gøre brug af Kundskab, ligesom Kundskab afgjort vil gøre brug af dig. Her mødes Kundskab og du i et sandt ægteskab og i sand harmoni. Så er Kundskab mere magtfuld, og du er mere magtfuld. Der er ingen ulighed her, og alt finder deres naturlige udtryksretning.
Brug denne Evaluering til yderligere at uddybe din forståelse af din forberedelse, mens du husker på, at det altid er i bakspejlet forståelse kommer. Dette er en stor sandhed på Kundskabens Vej.
Øvelse 196: Én lang øvelsesperiode.