Denne tanke repræsenterer det sande motiv bag adskillelse, men den er unødvendig. Vi giver den ikke her som en bekræftelse, men som et udtryk for din nuværende tilstand. Du ønsker at være adskilt, fordi dette definerer dit selv; dit selv defineret på adskillelsens betingelser, ikke på inddragelsens betingelser. Adskillelse er kilden til al dit sinds smerte og forvirring. Dit fysiske liv demonstrerer et adskilt liv, men kun fra en bestemt synsvinkel. Set fra en anden synsvinkel demonstrerer det ikke adskillelse overhovedet. Det demonstrerer et enestående udtryk for en Større Realitet.
Tilbring ved to lejligheder i dag 15 minutter på at koncentrere dig om dagens idé. Tænk seriøst over, hvad denne lektion betyder, og brug din egen oplevelse til at reflektere over dens relevans for dit liv. Reflektér over, hvad dit ønske om adskillelse har kostet dig i tid, energi og smerte. Hvis du erkender din motivation for adskillelse, vil du vide, at du ønsker at være fri.
Øvelse 13: To 15-minutters øvelsesperioder.