Der er ingen grund til at undgå verden, for verden kan ikke dominere dig, når du er med Kundskab. Når du er med Kundskab, er du her for at tjene verden. Så er verden ikke længere et fængsel. Den er ikke længere en konstant kilde til ubehag og skuffelse. Den giver dig en mulighed for at give og en mulighed for at genetablere din sande forståelse. Søg ikke tilflugt i åndelige ting, for dit formål er at give til verden. Lader du verden være, som den er, vil din fordømmelse af den ikke vende tilbage og hjemsøge dig. For uden fordømmelse er der kun muligheden for at give. Dette vil trække på din Kundskab, som vil give af sig selv, og du vil være et redskab for dens given.

Tænk nu på dette. Giv i dine to øvelsesperioder dig selv lov til at opleve Kundskabens nærvær i dit liv. Forlang ikke noget af den. Søg at ikke tvivle på den. Giv kun dig selv lov til at mærke den, for med den vender alt det, du søger, naturligt tilbage til dig uden din anstrengelse. Benyt kun din selvdisciplin til at lede dit sind i den rigtige retning. Når det først er engageret på denne måde, vil det vende tilbage til Kundskab af sig selv. For den er dets destination, den er dets kærlighed, den er dets sande ledsager, og den er dets sande ægteskab i livet.

Øvelse 118: To 30-minutters øvelsesperioder.