Trin 101 Verden har brug for mig, men jeg vil vente.

Hvorfor vente, når verden har brug for dig? Virker dette ikke inkonsekvent i forbindelse med den lære, vi præsenterer? Det er faktisk slet ikke inkonsekvent, hvis du forstår meningen med det. Eftersom verden har brug for dig, forekommer det at være uretfærdigt og uansvarligt at vente. Er det ikke uforeneligt med det, vi underviser? Nej, det er ikke uforeneligt, hvis du forstår dets betydning. Hvis du seriøst har overvejet, hvad vi har givet dig indtil nu i din forberedelse, vil du indse, at Kundskab i dig af sig selv vil respondere på verden, og du vil føle dig bevæget til at give visse steder, og andre steder vil du ikke føle dig bevæget til at give. Denne store respons indeni dig vil ikke være født af personlig svaghed, personlig usikkerhed eller behovet for accept eller anerkendelse. Den vil ikke være en form for undgåelse eller skyldfølelse. Faktisk vil den slet ikke have noget med dig at gøre. Derfor er den så betydelig, for det er ikke meningen, at den skal afhjælpe din lidenhed, men at den skal demonstrere Kundskabens styrke, som findes i verden, så du kan være vidne til den og være et redskab for dens udtryk.

Hvorfor vente, når verden har brug for dig? Fordi du endnu ikke er klar til at give. Hvorfor vente, når verden har brug for dig? Fordi du endnu ikke forstår dens behov. Hvorfor vente, når verden har brug for dig? Fordi du vil give af de forkerte grunde og kun gøre dit dilemma større. Tiden til at give vil komme, og dit liv vil give af sig selv, og du vil være klar til at acceptere det, til at respondere på det og til at følge Kundskabens vejledning, som er inden i dig. Hvis du i sandhed skal tjene verden, må du være forberedt, og det er, hvad vi nu er i gang med at gøre dig.

Lad ikke verdens trængsler gøre dig meget ængstelig. Lad ikke truslerne om ødelæggelse vække din frygt. Lad ikke denne verdens uretfærdigheder stimulere din vrede, for gør de det, ser du uden Kundskab. Du ser din egen mislykkede idealisme. Det er ikke måden at se på og er derfor heller ikke måden at give på. Du blev sendt hertil for at give, og din given er iboende for dig. Du behøver ikke at styre den, for den vil give af sig selv, når du er klar. Derfor er din tjeneste til verden i dette øjeblik, at du forbereder dig på at være bidragyder, og selv om dette ikke vil være en øjeblikkelig tilfredsstillelse for dit behov for at give, vil det bane vejen for en større tjeneste, der må ydes.

Tænk aktivt på dagens idé i dine to øvelsesperioder i dag, og overvej den i lyset af din adfærd, dine tilbøjeligheder, dine idéer og dine overbevisninger.