Du kan ikke gøre noget alene, for du er ikke alene. En større sandhed kan du ikke finde. Men du vil heller ikke finde en sandhed, der kræver større eftertanke og undersøgelse. Tag den ikke for pålydende, for denne sandhed er meget stor. Det er nødvendigt, at du studerer den.
Gentag denne erklæring hver hele time i dag og overvej dens virkning. Gør dette i alle situationer, for med tiden vil du finde ud af, hvordan du lærer i alle situationer, hvordan du kan øve dig i alle situationer, hvordan alle situationer kan gavne din øven, og hvordan din øven kan gavne alle situationer.
Du kan ikke gøre noget alene, og i din øvelse i dag vil du tage imod assistance fra dine Åndelige Lærere, som vil låne dig deres styrke. Du vil mærke dette, idet du låner din egen styrke. Du vil opdage, at en styrke, der er større end din egen, vil gøre det muligt for dig at komme fremad, til at trænge igennem det store slør af misforståelser, og til at erkende kilden til din Kundskab og kilden til dine relationer i livet. Acceptér dine begrænsninger, for alene kan du ikke gøre noget, men med livet er alle ting givet dig at tjene. Med livet bliver din sande natur værdsat og lovprist i sin tjeneste til andre.
Øvelse 78: Øvelse hver time.