Din vilje er at kende Gud. Dette er din sande vilje. Ethvert andet ønske eller enhver anden motivation er for at undgå dette, som repræsenterer din vilje. Det er din vilje, som skræmmer dig. Du er bange for, hvad du kender og dybest mærker. Dette får dig til at finde tilflugt i andre ting, som ikke repræsenterer dig, og i dette mister du din identitet og forsøger at konstruere en identitet, som er relateret til de ting, som du har søgt tilflugt i. I isolation er du elendig, men i relation er glæden genvundet.

Din vilje er at kende Gud. Vær ikke bange for din vilje. Du er skabt af Gud. Guds vilje er at kende dig. Din vilje er at kende Gud. Der er ingen anden vilje. Alle motivationer derudover skyldes blot forvirring og frygt. At kende Gud giver Gud magt og giver også dig magt.

Øv dig i dag i stille meditation i dine to øvelsesperioder i at mærke din egen viljes styrke. Lad ikke frygt og tvivl formørke dit sind. Du behøver ikke at prøve på at mærke Guds vilje. Den er der simpelthen. Den kræver blot din opmærksomhed, så du kan genkende den. Øv dig derfor dybt blot ved at være nærværende for denne oplevelse.

Øvelse 43: To 30-minutters øvelsesperioder.