Lad os nu evaluere de forløbne to ugers forberedelse. Evaluér endnu en gang hvert trin ved at genlæse dets instruktioner omhyggeligt og genkalde dig pågældende dags øvelse. Gør dette for hver dag i denne to-ugers periode. Vær objektiv og erkend, hvor din træning kunne gå dybere eller være mere samvittighedsfuld. Erkend, hvordan du stadigt lader verden overtage dig, og hvordan du har brug for at prøve igen med større vished og beslutsomhed. Gør dette objektivt. Fordømmelse vil kun tage modet fra dig og vil kun få dig til at opgive din deltagelse, for fordømmelse er bare beslutningen om ikke at deltage og begrundelsen for ikke at deltage.
Fald derfor ikke ind i denne vane, men se objektivt på din deltagelse. Her vil du lære at lære, og du vil lære at forberede dig og styre dig selv. Du må vælge at deltage, og du må vælge at gøre din deltagelse dybere. Enhver beslutning, du træffer på vegne af Kundskab, støttes af alle andre, der træffer den samme beslutning, samt af kraften og nærværet af dine Lærere, som er med dig. Således bliver din beslutning om Kundskab, når som helst den træffes og bakkes op, i høj grad forstærkes af nærværet af alle, der øver sig med dig, og af dine Åndelige Læreres nærvær. Dette er afgjort tilstrækkeligt til at overvinde enhver forhindring, som du ser i dig selv eller i din verden.
Beslutningsmagten er givet dig. Her ligger beslutningsmagten i at se på din deltagelse objektivt og erkende, hvor den kan uddybes og styrkes. Beslut dig for indenfor de næste to ugers øven at gennemføre det, du denne dag har erkendt som nødvendigt. Her vil du handle kraftfuldt på dine egne vegne, og anvendelsen af din styrke vil være i Kundskabens tjeneste, for du forbereder dig på at tage imod Kundskab. Her bliver din vilje og din beslutsomhed bekræftet, for de tjener et større gode.
Øvelse 322: Én lang øvelsesperiode.