Træd tilbage fra verdens overtalelser. Erkend, hvad der har vished, og hvad der er forvirret. Erkend, hvad der er hengivent, og hvad der er ambivalent. Lad ikke styrken af verdens frustrationer og forvirring overtage dig i dag, men hold Guds lys i dit hjerte. Lad det brænde i dig, idet du vover dig ud i verden. Således går du uskadt og upåvirket gennem verden, fordi du holder dig til Kundskab. Uden Kundskab fejer verden dig blot med i sit raseri. Den fejer dig med med sine lokkerier og sin vanvittige stræben.
I dag holder du dig til Kundskab og er således fri for verdens overtalelser. Gentag dagens idé hver hele time og se, hvor vigtigt dette er for bevarelsen af din indre balance og din selv- og vishedsfornemmelse. Erkend, hvor vigtig dagens idé er med hensyn til at give dig mulighed for at holde stilhed i live i dig, så dine dybere meditationer, hvor du igen i dag vil øve stilhed, kan udøve deres indflydelse og deres resultater på alle dine aktiviteter, for det er deres formål.
Anerkend verdens overtalelser og træd tilbage fra dem. Dette er dig givet at gøre, for her har du beslutningsmagten. Det kan du gøre, når du først har erkendt verdens overtalelser og indset, hvor vigtig Kundskab er. Det vil gøre dig i stand til at udøve beslutningsmagten på dine egne vegne. Her vil verden ikke gøre krav på dig, og her vil du være en styrke for det gode i verden, for det er dit formål.
Giv endnu en gang dagens idé som indledende påkaldelse i dine dybere meditationsøvelser. Træd ind i Kundskabens helligdom i stilhed og ro, så du kan forynge og genopfriske dig selv dér. Find dér et fristed fra dine indre konflikter og fra de konflikter, der raser i verden. Mind dig selv om, at du ikke vil lade dig rive med af verdens forvirring, når du vender tilbage fra dit fristed. Mind dig selv om, at du ikke vil være bytte for verdens overtalelser. Så vil du bære den tryghed, som du nu lærer at tage imod, videre ud i verden omkring dig.
Øvelse 303: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.