Med Kundskab kan du ikke være i krig. Du kan ikke være i krig mod dig selv eller mod andre, for med Kundskab er der kun Kundskab og forvirring i verden. Forvirring kalder ikke på angreb. Så med Kundskab er du ikke i krig, for du har ét sind, ét formål, ét ansvar, én retning og én mening. Des mere ensartet dit sind bliver, desto mere ensartet vil dit ydre liv også blive. Hvordan kan du være i krig i dit indre, når du følger Kundskab? Krig er født af ambivalens, hvor modsatrettede værdisystemer er i konflikt med hinanden for at vinde din anerkendelse. Konkurrerende idéer, konkurrerende følelser og konkurrerende værdier vil alle føre krig imod hinanden, og du er fanget midt i deres store kampe.
Med Kundskab slipper du for alt dette. Med Kundskab kan du ikke være i krig i dit indre. Med tiden vil al din selvtvivl, uvished, frygt og ængstelse forsvinde. I takt med at disse forsvinder, vil du i stigende grad føle, at du ikke er i krig, og du vil nyde det fulde udbytte af at være med fred. Det vil gøre det muligt for dig med dit engagements fulde styrke at vende blikket mod verden, for al din mentale og fysiske energi vil nu være til rådighed for at blive ydet som bidrag til verden. Det, du vil bidrage med, vil være større end dine handlinger eller dine ord, for du vil bære stilhed og fred ud i verden.
Her vil du ikke være i opposition til nogen, skønt andre måske vælger at være i opposition til dig. Her vil du ikke føre krig med nogen, selv om andre vælger at føre krig mod dig. Dette vil være dit største bidrag, og det, dit liv vil undervise i, ved at demonstrere det. Her vil Kundskab skænke sig selv til verden og undervise i de store lektier, som du nu selv er ved at lære at tage imod. Denne undervisning vil finde sted naturligt. Du behøver ikke at påtvinge verden den, og du behøver ikke at forsøge at ændre nogen, for Kundskab vil udføre sin sande opgave gennem dig.
Erkend meningen med dagens idé hver hele time, og erkend Kundskabens kraft til at gøre en ende på alle dine smerter og med tiden verdens smerter. Vend tilbage til din helligdom i dine dybere øvelsesperioder, og vær atter en modtager af Kundskab i åbenhed og ydmyghed. Så vil du kunne bære din varige relation til Kundskab ud i verden med stadig større vished. Så vil det, der skal bidrages med, stråle ubesværet fra dig.
Øvelse 287: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.