Hvis du ser dig omkring i verden, vil du se, at menneskenes verden er fortabt i sin egen ambivalens. Den vil gerne have dette og vil gerne herhen. Den vil gerne beholde alt det, den har erhvervet sig og intet miste, men vil dog gerne have mere, end den har brug for. Den er forvirret med hensyn til sin knibe. Den er forvirret med hensyn til kuren. Den er forvirret med hensyn til sin identitet. Den er forvirret med hensyn til, hvad der er værd at værdsætte, og hvad der ikke er værd at værdsætte. Alle argumentationer og drøftelser, alle konflikter og alle krige er engagerede i at udøve denne ambivalens.
Idet du holder dig til Kundskab, vil du se på verden og se dens fuldkomne forvirring. Det vil lære og minde dig om verdens store behov for Kundskab. Kundskab vil aldrig gå til angreb på sig selv, og Kundskab er ikke i konflikt med sig selv. Derfor vil to individer eller to nationer eller endog to verdener ikke have noget stridsspørgsmål, hvis de er ledet af Kundskab, for Kundskab vil altid søge at forene individer på en meningsfuld måde og afklare deres indbyrdes interaktion. Det er ikke muligt for Kundskab at være i konflikt med sig selv, for der er ingen modsætning i Kundskab. Den har ét formål og ét sigte, og for at nå det organiserer den alle aktiviteter. Den organiserer alle former for opposition for at tjene ét formål og én retning. Således er den den store fredsmægler i verden. Idet du holder dig til Kundskab, vil du blive et redskab for dens udtryk. Så vil du undervise i fred, for fred selv vil undervise gennem dig.
At se på Kundskab på denne måde vil gøre dig i stand til at erkende dit sande engagement og dit sande ansvar som elev af Kundskab. Verden er ambivalent. Den er forvirret og lider under alle resultaterne heraf. Men du, som nu lærer at være vidne til verden uden at dømme eller fordømme og lærer at være vidne til verden ud fra Kundskabens vished, vil simpelthen kunne erkende den knibe, verden befinder sig i, og vil vide, at du nu bærer løsningen i dig.
Træd endnu en gang ind i stilhed i dine dybere øvelser, og brug RAHN-ordet, hvis det hjælper dig. Fordi du lærer at være stille, lærer du at have vished. Ethvert individ, der kan opnå stilhed i verden, vil blive en kilde til Kundskab i verden, for Kundskab vil udtrykke sig i verden, hvor der end er en åbning i et hvilket som helst sind. Dit sind er nu ved at være åbent, så Kundskab kan udtrykke sig.
Øvelse 283: To 30-minutters øvelsesperioder.