Kundskab vil kræve, at du er fri af fortiden og fri af angst for fremtiden. Den vil kræve, at du er nærværende for livet. Den vil kræve, at du er åben og ærlig. Den vil kræve, at du har tro og konsistent anvender dig selv. Den vil kræve, at du ikke er i konflikt. Den vil kræve, at du har stor kærlighed og respekt for dig selv og stor påskønnelse af verden. Den vil kræve, at du er i stand til at opleve din Åndelige Familie og erkende din sande plads i universet.

Kundskab kræver dette af dig, for at du fuldt ud kan strække dig for at acceptere den. Sådan bliver du fri ved at lære at være fri. Du bliver guidet af Kundskab ved at lære at blive guidet af Kundskab. Her når du målet ved at tage trinnene. Der findes ingen magisk formel, hvor du lige pludseligt er fri. Der findes intet magisk trossystem, som, når det først er blevet taget til sig, befrier dig fra din fortids begrænsninger og bekymringer om din fremtid. Du lærer den sande frihed ved at anvende den trin for trin. Når du således lærer at genvinde Kundskab, genvinder Kundskab dig. Og idet du lærer, hvad frihed er, bliver du faktisk fri.

Din del er meget lille, vores del er meget stor. Du behøver blot holde dig til trinnene og anvende dem. Disse trin, der er givet, vil garantere resultatet. En større frihed venter dig, og når du nærmer dig denne frihed, påtager du dig denne frihed, drager fordel af alle egenskaberne ved denne frihed og demonstrerer alle aspekter af denne frihed. Sådan er den perfekte Plans natur, en Plan, som overgår menneskelig forstand. Den er så perfekt, at hvis du trofast holder dig til den, kan du ikke ødelægge den. Dette genopretter dig og giver dig selvtillid, selvsikkerhed, selvkærlighed og forståelse af dig selv i verden tilbage.

Tænk på denne idé hver hele time i dag, og træd ind i stilhed og frihed i dine dybe meditationstider. Det er en stor frihed at have denne mulighed for at fordybe sig i Kundskab, at fordybe sig i nærvær og fordybe sig i den sande relations faktiske substans i universet. Idet du nærmer dig den, vil du vide, at den er din frihed, og du vil vide, at du er ved at være fri til at kunne påtage dig den. Derfor vil du i dag tage et stort skridt i retningen af at erkende, at en større fremtid venter dig. Dette store skridt vil i stigende grad frigøre dig fra din fortids bekymringer, angst, smerte og skuffelse. Det vil vise dig, at der venter dig en større frihed.

Øvelse 265: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.