Hvis du giver uden personlige ambitioner, vil du give i overensstemmelse med Kundskab, og din gave vil være specifik og vil blive givet på en sådan måde, at den vil styrke dig og andre, som kan tage imod den. Dette er Kundskab, som vejleder dig. Hvis du forsøger at give for din egen selvforherligelses skyld, hvis du forsøger at give for din egen selvsikkerheds skyld, eller hvis du forsøger at give for at lindre en vedvarende skyld- eller utilstrækkelighedsfølelse, så vil du ikke give med dømmekraft. Så vil din gave være malplaceret og vil skabe yderligere konflikter og modløshed for dig.
Livet gør intet formålsløst. Alting opfylder et formål. Derfor må du give med dømmekraft, og din dømmekraft er noget, du må lære trin for trin, dag for dag. Med Kundskab må du lære denne Visdom; ellers vil du ikke kunne give dine sande gaver effektivt og vil misfortolke resultaterne af dem. Kundskab vil give dig det, der i sandhed må gives, og vil lede dig til at give i sandhed. Hvis du ikke blander dig i dette eller lægger en ekstra byrde på din gave, vil din gave være fuldstændig effektiv og vil anerkende både giveren og modtageren.
Husk på dette hver hele time. Øv dømmekraft. Der er folk, du ikke bør give til på en direkte måde. Der er folk, du bør give til på en direkte måde. Der er situationer, du ikke bør gå ind i. Der er situationer, du bør gå ind i. Der er problemer, som du ikke bør involvere dig i. Der er problemer, som du bør involvere dig i. Hvordan kan du personligt skelne, hvor dine gaver skal placeres? Kun Kundskab kan skelne dette, og du kan kun skelne det med Kundskab. Stol derfor på dine inderste tilbøjeligheder i dag. Lad ikke tvangstanker grundet skyldfølelse eller frygt lede dig eller motivere dig i dit ønske om at give. Øv i dag at lære dømmekraft. Øv dig i dag i at bringe dig selv i overensstemmelse med Kundskab.
Engagér dig i dine længere øvelsesperioder endnu en gang i at forsøge at forstå dagens lektion. Stil dig ikke tilfreds med falske antagelser. Overvej alle tanker og følelser til fordel for eller imod dagens idé. Begynd at observere dine egne ambitioner. Begynd at observere, hvordan de skyldes din frygt. Begynd at se, hvor enkelt det er at følge Kundskab. Med enkelhed kommer styrke. Du må lære at være skarpsindig. Det vil tage tid at lære. Herved lærer du at udnytte alle oplevelser for det gode, for ingen oplevelse bør fordømmes. Den bør altid bruges til læring og til forberedelse. I dette vil du ikke retfærdiggøre fejl men bruge den til din egen udvikling og til verdens fremgang.
Øvelse 261: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.