Trin 222 Verden er forvirret. Dømme den vil jeg ikke.

Den eneste dom, du kan fælde over verden, er, at den er forvirret. Denne domfældelse kræver hverken vrede, sorg, tab, bitterhed, fjendtlighed eller hævn. Den påkalder ingen form for angreb. Verden er forvirret. Døm den ikke. Hvordan kan verden have vished, når verden er uden Kundskab? Du kan se på dit eget liv så vidt og se omfanget af din egen forvirring. Hvordan kunne det være anderledes, når du var uden Kundskab? Kundskab er med dig nu, som den var den gang. Du er begyndt at genvinde Kundskab, så dens vished i stigende grad kan komme til udtryk gennem dig. Det er denne store gave, som du nu lærer at tage imod. Det er en gave, som verden vil lære at tage imod gennem dig.

Døm ikke verden, idet du ser på den og alle dens aktiviteter hver hele time, for den er blot forvirret. Døm derfor ikke dig selv, hvis du er bekymret i dag, for du er blot forvirret. Giv dig selv lov til at træde ind i stilhed i dine dybere øvelsesperioder i dag. Du træder ind i stilhed blot ved gerne at ville træde ind i stilhed. Det er en gave, du giver dig selv. Det gør du ved at give dig selv lov til at tage imod gaven. Her er der ingen giver og afsender, for gaven genlyder mellem dig og din Kilde. Kundskab og dens bærer bekræfter blot hinanden.

Verden er forvirret. Den er uden Kundskab. Men du er en gave til verden, for denne dag lærer du at tage imod Kundskab.