Du er kommet til verden ved et stort vendepunkt, et vendepunkt, som du kun delvist vil opleve i din egen levetid. Et vendepunkt, hvor din verden får kontakt med verdenerne i dens nærhed. Det er menneskehedens naturlige udvikling, ligesom det er alt intelligent livs naturlige udvikling i alle verdener. Din verden søger et Større Fællesskab. Dette vil kræve, at din verdens eget interne fællesskab bliver forenet. Dette er også en del af alt intelligent livs udvikling i alle verdener. Du er kommet hertil for at tjene dette. Der er mange niveauer af tjeneste og mange ting, der må bidrages med – på et personligt plan, på et fællesskabsplan og på verdensplan. Du er en del af denne store livets bevægelse, for du er ikke her alene for dine egne formål. Du er her for at være i verdens tjeneste, og derved blive tjent til gengæld.
Undersøg dagens idé i dine to længere øvelsesperioder i dag. Tænk seriøst over den og iagttag de idéer, der er i harmoni med den, og de idéer, der afviger fra den. Undersøg dine følelser, både for og imod denne idé. Undersøg dine præferencer, dine fordomme, dine overbevisninger, dine håb, din frygt og så videre. Dette udgør den første halvdel af hver øvelsesperiode. Gå ind i stilhed og ro i anden halvdel ved at bruge ordet RAHN, hvis du finder det nyttigt. Husk, at begge disse mentale aktiviteter er nødvendige og supplerer hinanden, som du vil lære i fremtiden. Gentag dagens idé hver hele time. Lad den give dig det, du har brug for for at se verden på en ny måde.
Øvelse 190: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.