Ingen Mestre lever i verden, for Mesterskab opnås hinsides verden. Der er viderekomne elever. Der er elever, som har opnået store ting. Men ingen Mestre lever i verden. Perfektion findes ikke her, kun bidrag. Hvem der end forbliver i verden, forbliver i verden for at lære verdens lektier. Verdens lektier må læres ikke kun i dit personlige liv, men også i et bidragets liv. Din ægte uddannelse går langt udover det, du har erkendt hidtil. Den er ikke blot en korrektion af fejl. Den er bidraget af gaver.
Ingen Mestre lever i verden. Derfor kan du lette dig selv for den store byrde at forsøge at være en Mester eller forlange Mesterskab af dig selv. Du kan ikke selv være en Mester, for livet er Mesteren. Det er den store forskel, der vil gøre hele forskellen for dig, når du først forstår dens sande betydning og fordel.
Tænk i dine to øvelsesperioder i dag på alle de personer, som du har anset for at være Mestre – personer du har mødt, hørt om eller forestillet dig, personer fra fortiden og personer, som lever i dag. Tænk på alle de egenskaber, som har gjort dem til mestre, og hvordan du har brugt dem til at bedømme dig selv og til at vurdere dit liv og din opførsel. Det er ikke viderekomne elevers formål at være kriterium for selvfordømmelse for andre med mindre evner. Det er ikke deres gave, selv om de med tiden må forstå, at deres gaver vil blive således misfortolket.
Acceptér at du lettes, når vi minder dig om, at der ingen Mestre er i verden. Prøv at erkende dette i dine to længere øvelsesperioder. Prøv at erkende den lettelse, der gives dig. Men begå ikke den fejl at tro, at dette medfører, at du kan være passiv, for større end nogensinde vil dit engagement i genvindingen af Kundskab være. Større end nogensinde vil din dedikation til Kundskabens fremkomst være. Nu kan dit engagement og din dedikation bevæge sig hurtigere fremad, for de lettes for den idealisme, som kun kan føre dig på afveje.
Øvelse 106: To 30-minutters øvelsesperioder.