Du er sendt til verden med et formål, for at bidrage med dine gaver, som vil udgå fra Kundskab. Du er kommet hertil med et formål, du er kommet for at huske dit Sande Hjem, mens du er i verden. Det store formål, som du bærer, er med dig i dette øjeblik, og det vil komme frem i stadier i takt med, at du gennemgår denne forberedelse, som vi giver dig. Dette formål er større end alle de formål, du selv har forestillet dig. Det er større end alle de formål, du selv har forsøgt at leve. Det har ikke brug for din fantasi eller dine frembringelser, for det vil opfylde sig selv gennem dig og vil integrere dig perfekt, mens det gør det. Der er et formål for dig at opfylde i verden. Nu forbereder du dig trin for trin på at opleve og lære at acceptere dette, så det kan give dig sine store gaver.
Bekræft realiteten af denne erklæring i dine to øvelsesperioder. Lad i stilhed og modtagelighed dit sind falde til ro i sin sande funktion. Giv dig selv lov til at være elev, hvilket betyder at give dig selv lov til at være modtagelig og ansvarlig for at benytte dig af det, der gives dig. Lad denne dag være en bekræftelse på dit sande liv i verden og ikke det liv, du har skabt for dig selv.
Øvelse 93: To 30-minutters øvelsesperioder.