Hvad er idealisme andet end idéer om noget, der håbes på, baseret på skuffelse? Din idealisme omfatter dig selv, dine relationer og den verden, du lever i. Den omfatter Gud og livet og alle de oplevelsesområder, du kan forestille dig. Uden oplevelse er der idealisme. Idealisme kan være nyttig i begyndelsen, for den kan få dig til at bevæge dig i en sand retning, men du må ikke lade dine konklusioner eller din identitet hvile på den, for kun oplevelse kan give dig det, som er sandt for dig, og som du fuldt ud kan acceptere. Lad ikke idealisme guide dig, for Kundskab er her for at guide dig.
Erkend omfanget af din egen idealisme i dine to øvelsesperioder i dag. Se nøje på, hvordan du ønsker, at du selv skal være, hvordan du ønsker, at din verden skal være, og hvordan du ønsker, at dine relationer skal være. Gentag dagens idé, og undersøg med lukkede øjne hver eneste af dine idealer. Selv om dine idealer kan se gavnlige ud og kan forekomme at repræsentere dit ønske om kærlighed og harmoni, holder de dig i realiteten tilbage, for de er en erstatning for det, som virkeligt ville give dig de gaver, du søger.
Øvelse 54: To 30-minutters øvelsesperioder.