Dit Selv er større end din nuværende kapacitet til at opleve det. Alligevel kan du med din nuværende kapacitet finde dit Selv og opleve det. Husk, at dette er dit store ønske. Husk på dette hver hele time. Husk, at du ønsker at finde dit Selv, for uden dit Selv er du fortabt i din egen tænkning og i verdens uberegnelige tænkning. Uden dit Selv vil du føle dig lige så midlertidig og foranderlig som verden. Uden dit Selv vil du føle dig ligeså truet og ligeså truende som verden. Derfor er dit sande ønske at genvinde dit Selv og med dit Selv alle de ting, der er iboende for dit Selv, som er født af din ene Sande Kilde, som kommer til udtryk gennem din Kundskab, og som lever i dit Ældgamle Hjem.
Kom endnu en gang til Kundskab i dine dybere øvelsesperioder. Kom for at give dig selv. Kom for at tilbede. Kom i hengivenhed og ærbødighed, så du kan øge din kapacitet til at opleve dit Selv, både i din meditationstid og i din tid i verden. Du er kommet til verden for at genvinde din Kundskab og for at lade din Kundskab komme til udtryk. Så vil du udtrykke dit Selv, for du er i verden for at udtrykke dit Selv.
Øvelse 356: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.