Begynd din to-ugers Evaluering med at evaluere den første lektion i denne to-ugers periode, genlæs lektionen og genkald dig din øvelse for den pågældende dag. Hold dig herefter til dette for hver efterfølgende dag. Evaluér din øven. Gør dig klart, hvad din øven er for, og erkend, hvad din øven styrker i dig. Erkend, hvor meget du ønsker, at denne styrkelse finder sted, og erkend den enorme værdi, som du tager imod og forsøger at tage imod, mens du forbereder dig som elev af Kundskab. Lad din Evaluering i dag bekræfte vigtigheden af din forberedelse. Erkend, hvor meget du har behov for at styrke din deltagelse, og hvor meget du har behov for at tilsidesætte idéer, der er invaliderende eller fornægter Kundskabens eksistens i dit liv. Husk, at Kundskab er med dig, og at dine Lærere er med dig for at blive mærket og modtaget hvert øjeblik. Idet du lærer at tage imod dette, vil du naturligt udtrykke det.
Evaluér de forløbne to ugers øven i din ene lange øvelsesperiode i dag, og erkend, hvad der tilbydes dig. Erkend, hvor meget du har behov for at tage imod. Erkend, hvor meget du ønsker at tage imod.
Øvelse 336: Én lang øvelsesperiode.