Når verden ikke undertrykker dig, er du fri til at arbejde i verden. Når verden ikke intimiderer dig, er du fri til at arbejde i verden. Når du erkender, at verden er et sted, der kalder på dit bidrag, er du fri til at arbejde i verden. Så des større din oplevelse af Kundskab er i dit liv, desto friere er du til at arbejde i verden. Og arbejde i verden vil du med tiden, og dit arbejde vil være langt mere effektivt, langt mere engageret og langt mere fuldkomment end noget, du hidtil har foretaget dig. Før var du bange for verden, intimideret af verden, vred på verden og deprimeret over verden. Derfor har dine tidligere bidrag til verden været hæmmet af disse reaktioner. Du har været ambivalent med hensyn til at være i verden, fordi du var bange for verden. Måske har du søgt tilflugt i åndelige ting, men din sande åndelige natur vil omdirigere dig til verden og bringe dig tilbage med større styrke, vished og formål, for du er kommet for at være i verden.
Idet du forstår dette, vil du igen erkende vigtigheden af Kundskab. Du vil igen få bekræftet, hvor meget du ønsker at give til verden, og hvor smertefuldt det er for dig, når denne given hindres eller tilbageholdes. Du er kommet for at arbejde i verden, og du ønsker at gøre dette fuldstændigt, så når du tager af sted, forlader du den med dine gaver overrakt og med alt præsenteret. Du vil intet have at tage med dig Hjem fra verden bortset fra genvundne relationer. Med denne forståelse vil du være fri til at være i verden.
Gentag hver hele time dagens idé og erkend, at i det omfang du stadigt er ambivalent med hensyn til at være i verden, skyldes og videreføres din ambivalens af din egen skræmthed og frygt for verden. Husk på dette hver hele time, så du kan lære den store lektie, der bliver givet dig i dag, den store lektie, at du nu bliver fri til at være i verden. Her bringer du dit Ældgamle Hjem med dig. Her vil du ikke forsøge at flygte fra verden, blot fordi den skræmmer dig, truer dig eller gør dig deprimeret.
Du er her for at give til verden, for Kundskab er større end verden – da verden kun er et midlertidigt sted, hvor Kundskab midlertidigt er glemt. Herved vil du erkende det, der giver, og det, der modtager, det, der er stort, og det, der er småt. Nu kan dit arbejde i verden få din fulde opmærksomhed og hengivenhed. Nu kan dit arbejde få dit fulde engagement. Således kan dit fysiske liv blive meningsfuldt, målrettet og fuld af værdi.
Genopliv Kundskabens ild i dig i dine to dybere meditationsøvelser i dag ved igen at træde ind din helligdom. Husk at være stille. Husk at give dig selv til din øven. Dette er det forestående arbejde. Fra dette vil dit arbejde i verden blive givet friheden til at udtrykke sig, og du, der er i verden, givet visheden om og beroligelsen ved at vide, at dit Ældgamle Hjem er med dig.
Øvelse 320: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.