Stol på dine Lærere, for de er fuldstændigt troværdige. De er her for at indføre dig i Kundskab, minde dig om din oprindelse og din skæbne og guide dig i store som små ting. Stol på dine Lærere. De vil ikke træde i stedet for din Kundskab men vil træde tilbage, når Kundskab kommer frem i dig. Stol på dine Lærere, for de har allerede opnået det, som du nu forsøger at opnå, og nu lærer de dig det, så de kan opfylde deres skæbne i verden. Stol på dine Lærere, for de har intet andet mål eller andre ambitioner end Kundskab. Så deres tilgang til dig er helt igennem ensartet og ærlig – uden bedrag, forvirring eller konflikter i sindet.

Idet du lærer at tage imod dine Lærere, vil du lære at tage imod deres tilgang til livet. Sådan vil de give dig harmoni, balance, styrke og retning. Du kan ikke respondere uærligt på ærlighed. Du må lære at respondere på ærlighed med ærlighed. Du må lære at respondere på retning med et behov for retning. Du må lære at respondere på engagement med engagement. Således lærer du, som respons på dine Lærere, at respondere. Du lærer at værdsætte det, der er værdifuldt, og du lærer at slippe eller overse det, der er meningsløst.

Idet du stoler på dine Lærere, vil du stole på dig selv. Husk på dette hver hele time. Vend tilbage til dine lærere, som du nu stoler på, i dine to perioder med stor tilflugt og lykke i meditation. I stilhed og i ro vil de holde sig til dig, og du kan bade dig i deres kærligheds dybde. Du kan mærke deres universelle hengivenhed og tage imod deres nåde, som kun vil stimulere din Kundskab, for kun din Kundskab vil blive stimuleret.

Øvelse 254: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.