Lad din Evaluering af de forløbne to uger være en bekræftelse på Kundskabens nærvær i dit liv. Evaluér hver enkelt lektion og øv dig. Gennemgå objektivt omfanget af dit engagement, og erkend mulighederne for at give dig selv endnu mere fuldt og helt. Erkend, hvor meningsløs din fornægtelse er, og hvor stort løftet om din belønning er, givet din deltagelse i livet. Du vil indse dette, når du evaluerer dine øvelser, for dine øvelser demonstrerer din ambivalens overfor Kundskab og overfor selve Kundskabens nærvær.
Med tiden vil du lære, at idet du nærmer dig Kundskab, vil alt det, der er meningsfuldt og værdifuldt, blive bekræftet, og idet du går væk fra Kundskab, vil du gå ind i din egen fantasis mørke. Dette vil så overbevise dig om, hvor du skal gøre en indsats. Dette vil overbevise dig om det store nærvær, der holder sig til dig for at assistere dig. Dette vil overbevise dig om, at du er inddraget i livet, og at dine Lærere er med dig. Enhver forhindring eller utilstrækkelighed, som du kan genkende eller forestille dig, kan let overvindes med Kundskab. Det er dit ønske om Kundskab og din kapacitet for Kundskab, der må styrkes. Og når det er gjort, vil Kundskab udtrykke sig, og du vil være den begunstigede af livets største gave.
Påtag dig din øvelse med stor dybde og oprigtighed i din længere Evaluering i dag. Lad denne dag bekræfte din elevrolle. Lad denne dag bekræfte, at du er frelst.
Øvelse 252: Én lang øvelsesperiode.