Du er i sandhed omgivet af Guds Lærere, som har gennemgået en undervisning, der på mange måder ligner den, du er i gang med nu. Skønt givet i mange forskellige former, i forskellige tidsaldre og i forskellige verdener, fik de en meget lignende form for træning, der viseligt blev tilpasset deres tidligere sindstilstande og livsbetingelser.
Mærk i dag i to 15-minutters øvelsesperioder nærværet af Guds Lærere. Du kan endnu ikke se dem med dine øjne, og du kan endnu ikke høre dem med dine ører, fordi disse sanser endnu ikke er tilstrækkeligt forfinede, men du kan mærke deres nærvær, for deres nærvær omgiver og beskytter dig. Lad ikke andre tanker forstyrre dig under din øvelse. Giv ikke efter for tvivl eller forvirring, for du må forberede dig for at få den belønning, du søger, og du må vide, at du ikke er alene i verden for at have den styrke, den tillid og den nødvendige Visdomsressource til at opnå det, som du blev sendt hertil for at opnå.
Du er omgivet af Guds Lærere. De er her for at elske, støtte og lede dig.
Øvelse 22: To 15-minutters øvelsesperioder.