Forsøm ikke de små ting, der er nødvendige for dig at gøre i dag. At gøre små ting betyder ikke på nogen måde, at du er lille. Hvis du ikke identificerer dig med din adfærd og dine aktiviteter, kan du lade din storhed eksistere, mens du udfører dem. Én, der er stor, kan gøre små ting uden at klage. Én, der er med Kundskab, kan påtage sig verdslige aktiviteter uden nogen skamfølelse. Aktiviteter er kun aktiviteter. De udgør ikke din sande natur eller dit sande væsen. Din sande natur eller væsen er kilden til dit liv, som vil komme til udtryk gennem dine små aktiviteter, idet du lærer at tage imod den og se den i det rette perspektiv.

Forsøm ikke de små ting. Tag dig af de små ting, så dit liv i verden kan være stabilt og udvikle sig ordentligt. Gå igen ind i Kundskabens storhed og dybde i dag i dine dybere øvelser. Da du har taget dig af små ting, kan du nu bruge denne tid på hengivenhed og given. På denne måde bliver dit ydre liv håndteret korrekt, og dit indre liv bliver også taget hånd om, for du er mellemmand mellem livets storhed og livet i verden. Således tager du dig af det små og tager imod det store. Dette er din sande funktion, for du er her for at give Kundskab til verden.

Gentag din øvelse hver hele time som før. Tag den med dig. Glem den ikke.

Øvelse 192: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.