Gud ved mere om dig, end du selv gør. Dette må være indlysende, hvis du har overvejet dig selv ærligt. Men tænk på dettes implikationer. Hvis Gud ved mere om dig, end du selv gør, vil Guds vurdering så ikke være noget, du gerne ville lære at undersøge? Selvfølgelig ville den det. Og vil dine vurderinger af dig selv så ikke uomtvisteligt være fejlagtige? Alene heri har du syndet, for synd er kun fejl. Fejl kalder på rettelse, ikke på fordømmelse. Du ville fordømme dig selv og tro, at Gud ville følge dit eksempel og give dig en endnu større fordømmelse. Det er af denne grund, at folk har skabt Gud i deres eget billede, og af denne grund, at du må aflære det, du har skabt, så du måske vil finde det, du ved, og dine frembringelser i denne verden kan være gavnlige og kan have varig værdi.
Gud ved mere om dig, end du selv gør. Foregiv ikke, at du kan skabe dig selv, for du er allerede skabt, og det, der reelt er skabt, er langt større og lykkeligere end det liv, som du hidtil har erkendt. Det er din ulykkelighed, der bringer dig til sandhed, for den driver dig til en ægte løsning. Dette er naturligvis sandt.
Gentag denne erklæring hver hele time og overvej den seriøst. Idet du gør dette, så observér verden omkring dig i forsøget på at lære om, hvad dagens idé betyder i verden. Lad dit sind være stille i dine længere øvelsesperioder i stilhed, så det kan lære at nyde sin storhed. Hvis du giver det denne mulighed for frihed, vil det give dig frihed til gengæld.
Øvelse 104: To 30-minutters øvelsesperioder. Øvelse hver time.