---
# --- identity
title: "Hvad Må Aflæres?"
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 4
volume_title: "Bind 4"
book: "Større Fællesskabs Spiritualitet"
chapter: 13
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
received: "1993-10-23"
received_location: "Boulder, Colorado"
# --- recording: one English reading, shared by every language
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-4/greater-community-spirituality/what-must-be-unlearned/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-4/greater-community-spirituality/what-must-be-unlearned.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-4/greater-community-spirituality/what-must-be-unlearned.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-4/greater-community-spirituality/what-must-be-unlearned.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "el", "bg", "sc", "tc", "id", "ko", "vi", "de", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Hvad Må Aflæres?

> Chapter 13 of *Større Fællesskabs Spiritualitet*, Volume 4 of **The New Message from God**.
> As received by Marshall Vian Summers on October 23, 1993 in Boulder, Colorado.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-4/greater-community-spirituality/what-must-be-unlearned/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

I betragtning af det, der er blevet sagt indtil videre, er det ret tydeligt, at man ikke kan lære større ting ved at bygge videre på gamle idéer og indskrænkede begreber. Et gammelt sind kan ikke få greb om nye ting. For at lære en Større Fællesskabs Kundskabens Vej, og for at finde det større formål, der har bragt dig til verden, må du ikke blot have en række nye idéer og et større perspektiv, du må faktisk have et større sind. Dette større sind vil på én gang virke gammelt og nyt for dig.

Dit sind adskiller sig fra din Sande Væren og er, som sådan, ultimativt et redskab for Kundskab. Det er dets højeste funktion og højeste tjeneste. For at være et redskab for Kundskab må sindet friskes op og kunne fornyes. Det må kunne tænke klart og frit og kunne gentænke eller genskabe sine tanker. Det må være smidigt og åbent, tilgængeligt for nye oplevelser, åbent for nye forståelsestærskler og villigt til at give slip på sine egne idéer for at opnå et større perspektiv og en større Visdom ved enhver vigtig tærskel i livet. Her må sindet være fornyeligt. For at forny dit sind, må du indse, at du har et større fundament end sindet, og du må genvinde din relation til dette fundament, som er din relation til Kundskab.

Uden Kundskab vil du identificere dig med dit sind. Du vil tro, at dit sind er den, du er. Du vil tro, at dine tanker repræsenterer dig, definerer dig, styrer dig og afgør din oplevelse. Denne overbevisning er tydelig overalt. Selv i dit eget liv kan du se, hvor meget du har været domineret af dine tanker, af dine overbevisninger, dine kompulsioner og dine vurderinger. Dog er Kundskab hinsides dem alle. Nu har du et nyt grundlag, et grundlag i Kundskab. Med dette kan sindet komme til at tjene dig snarere end dominere dig. Sindet kan blive et redskab til stor tjeneste, et vidunderligt kommunikationsinstrument – et mellemled mellem dit Ældgamle hjem og den verden, du nu lever i.

Det er denne relation til dit sind, du har brug for. Uden den vil dit sind fortsætte med at forstærke sine gamle idéer ved at fortolke enhver ny oplevelse, ethvert nyt møde og enhver ny relation på en sådan måde, at disse idéer valideres. Hvilket stort tab dette er for dig, for du nægtes adgang til mennesker, du nægtes adgang til nye oplevelser, og du nægtes adgang til Kundskab. Her er du fastfrosset i fortiden og vil helt sikkert og til enhver tid forstærke den. Uden en større autoritet i dit liv er det dette, sindet vil gøre. Det vil blive forkalket, blive hårdt og afstumpet. Det vil blive uigennemtrængeligt og tæt, noget der forsvarer sit synspunkt uden hensyntagen til virkeligheden eller til ændringer i omstændigheder. Dette bringer dig i fare og fængsler dig. Dette fornægter dig og isolerer dig. Dette forhindrer dig i at få adgang til andre og lære af dem. Dette fornægter din gave og din evne til at tage imod gaver fra andre.

Men du har sandelig en større autoritet i dit liv. Din autoritet er Kundskab – det Større Sind, som du har bragt med dig til verden fra dit Ældgamle hjem for at guide dig, beskytte dig og forberede dig på din større tjeneste og mission her. Få adgang til Kundskab, og du vil blive fri af sindet. Når du først har opnået tilstrækkelig frihed fra sindet, kan du bruge sindet til at tjene et højere formål. Så vil sindet blive forløst og fornyet, dets værdi genoprettet, og dets sande effektivitet og sande evner blive dyrket.

Det, der må aflæres er at identificere dig med dit sind. Hvad adskiller dig fra livet, bortset fra dine egne tanker? Hvad dominerer din opmærksomhed, udover dine egne tanker? At skabe nye og bedre tanker kan synes at åbne nye døre til oplevelser, men i virkeligheden er det relationen til selve dit sind, der må ændres. Bedre tanker vil ikke frigøre dig. Bedre tanker vil ikke befri dig. Bedre tanker vil ikke åbne dit liv. Det er sandt, at du får brug for nye tanker at tænke, og at dit sind vil have brug for at åbne nye veje, så nye oplevelser kan komme til dig. Men nye tanker vil ikke være nok. Du må have et helt nyt grundlag i dit liv. Hvis du er i dit sind, vil det forekomme at opsluge dig. Hvis du er uden for dit sind, vil du kunne se igennem det, dirigere det og bruge det.

Kundskab i dig vil gøre dig i stand til at gøre dette. Faktisk vil Kundskab gøre det for dig, for Kundskab er den, du virkeligt er. Men før du kan opleve din totale forening og identifikation med Kundskab, vil den forekomme at være en fjern kraft i dit liv, en kraft, der kun opstår og kommer frem på visse tidspunkter – i tider med stor nød og uenigheder, og i tider, hvor du oprigtigt beder om dens nærvær og vejledning. Nu har du en relation til Kundskab. Du er endnu ikke fuldt forbundet med Kundskab, så du har en relation. En relation går forud for en fuldkommen forening.

Få derfor dit fundament i Kundskab. Tag trinnene til Kundskab. Lær Kundskabens Vej. Hvis du lærer at tage imod Kundskab, at fortolke Kundskab og at anvende Kundskab, vil du blive mere og mere fri af dit sind, og mere objektiv omkring det. Med denne objektivitet vil du kunne identificere de tanker og tankemønstre, som er gavnlige, og andre, som hindrer dig. Du vil kunne give slip på dine tanker og blive fri af dem, fordi du ikke længere er dit sinds tjener. Nu er dit sind Kundskabens tjener. Det er dets store formål, og dette er den korrekte relation at have til sit sind.

Du må aflære at identificere dig med dit sind. Du må aflære at identificere dig med din krop. Dit sind og din krop er udtryksmidler i livet. Det er den korrekte måde at se dem på. Som sådan vil du gerne passe rigtig godt på dem. Du vil gerne vedligeholde dem og holde dem i god sundhedstilstand. Det vil du kunne, når de ikke længere opsluger dig og bestemmer din identitet. Så vil du kunne stå udenfor dit sind og din krop og dirigere dem. Så vil du forstå dem og erkende, hvilke behov de har, hvad de formår, deres begrænsninger og deres anvendelighed. Det er det, du må gøre, og det er det naturlige resultat af at studere Større Fællesskabs Kundskabens Vej.

Når folk begynder at studere Større Fællesskabs Kundskabens Vej, vil de gerne bruge Kundskab til at bestyrke deres tanker. Kundskabens Vej lærer dig imidlertid at bruge dine tanker til at bestyrke Kundskab. Det sætter en anden kurs og et andet mål – en kurs mod frihed og forløsning, mod selvstændiggørelse, kunnen og selvkærlighed.

Undervejs vil mange ting aflæres, hvilket vil frigøre dig fra fortiden. Hvad har du lært, udover din fortid? Din fortid repræsenterer det, du har lært – alle dine evalueringer, dine overbevisninger, dine idealer, din frygt, dine kompulsioner og dine adfærdsmønstre. Men hvert øjeblik og hvert sekund, du er engageret i Kundskab, frigør dig lidt mere fra din fortids skygger og fra din fortids fastlåste idéer og begrænsninger. Hvert øjeblik med Kundskab bringer dig ind i nutiden og orienterer dig mod fremtiden. Du kan ikke referere til din fortid i forbindelse med fremtiden, for fortiden er gået, og din erindring om fortiden og din vurdering af fortiden repræsenterer næppe dens virkelighed. Faktisk har du i næsten alle tilfælde fortolket fortiden forkert og brugt den til at bestyrke eksisterende idéer. Derfor er din erindring om din fortid mere en erindring om dine vurderinger af den, end en nøjagtig erindring af ting, der fandt sted.

Med Kundskab vil du kunne se din fortid på en ny måde, med større objektivitet og større klarhed. Du vil ikke se den fortid, du gerne vil se. Du vil se den fortid, der var. Dette vil give dig et evalueringsværktøj og et synspunkt, som du ellers ikke ville kunne have. Fra dette udsigtspunkt vil du kunne se fortiden, nutiden og fremtiden på en sådan måde, at du vil kunne være i nutiden meningsfuldt og målrettet i overensstemmelse med Kundskab i dig. På denne måde vil du kunne være tro mod dig selv og ikke blot være lydhør overfor dine tanker. Du vil kunne ære og opleve en dybere tilbøjelighed og en dybere bevægelse i dit liv, snarere end at være bundet til tidligere idéer og til de mennesker, der repræsenterer disse idéer.

Dette er en stor frihed og frigørelse. Den har du brug for. For at forberede dig på fremtiden og for at have noget håb om at lære en Større Fællesskabs Kundskabens Vej, må du være ubesværet. Guds første hensigt er at aflaste dig. Dette er aflastningsprocessen. Frigørelse af fortiden vil finde sted, når du engagerer dig med Kundskab, for Kundskab er ikke orienteret mod din fortid. Den er ikke fokuseret på, hvad der så vidt er sket med dig i livet. Den søger kun at lede dig fremad. Idet du bliver ledt fremad og finder din vej, vil fortiden blive mere og mere fjern og uvedkommende for dig. Erindringer, vanskeligheder, tragedier og lykke vil alle falme. Det vil gøre det muligt for dig i stigende grad at være nærværende i nuet, mere hel i dig selv og mere åben for andre.

Det, der må aflæres, er din relation til dit sind, men denne definition er ikke nok. Du må være tilstrækkelig fri af din fortid til at kunne bevæge dig fremad i en ny retning og etablere et nyt og større liv, større end det, du før har kendt. Hvis du skal kunne gøre det, kan du ikke tage alting med dig. Du kan ikke bære på alle dine erindringer, som bar du på en stor bagagecontainer. Det befordringsmiddel, der vil føre dig ind i nutiden og fremtiden, vil ikke rumme alt dette. Ligeledes kan du ikke bære alle dine relationer med dig – alle dine tidligere kærligheder, alle dine venskaber, hele din familie, alle du kan lide, alle du ikke kan lide, alle de mennesker og dine minder om dem, der fylder dit sind og holder dig følelsesmæssigt fastlåst i fortiden. Kundskab vil bryde dette mønster og få dig til at vende blikket væk fra fortiden. Kundskab vil befri dig, og den vil aflaste dig, så du kan være tilgængelig for den og åben for livet, som det er nu.

Hvordan skulle du kunne værdsætte denne følelse, før du har smagt på den? Hvordan kan du se behovet for den, før du igen og igen har set de invaliderende virkninger af at være bundet til gamle idéer, gamle relationer, gamle interesser og gamle aktiviteter, som ikke længere repræsenterer dig? Du må se virkningerne af at have dit minde kastet over dig som en stor skygge – som formørker din himmel, hjemsøger dig, jager dig og følger dig, hvor du end går. Du kan tilgive disse ting, for du kan give slip på dem. Hvis du ikke kan give slip på dem, kan du ikke tilgive dem. Hvad er tilgivelse andet end frigivelse? Hvordan kan du give slip på noget, hvis du stadig holder fast i det? Den eneste måde at give slip på noget på er ved at gå, hvor det ikke er nødvendigt, hvor du ikke kan tage det med dig, og hvor det hverken har relevans eller betydning.

Gud befrier dig, ved at give dig noget vigtigt at gøre i livet, noget der tager dig ud af din fortid og gør det muligt for dig at etablere et nyt liv, hvor din tidligere smerte og dine referencer ikke har nogen betydning. Det er dette, der gør det muligt for dig at blive fri af fortiden. Det er dette, der gør det muligt for dig at få et nyt og større liv. Det er dette, der gør det muligt for dig at tilgive de fejl, de tragedier og de skuffelser, der ellers ville følge dig overalt, hjemsøge dig og begrænse dig.

At være fri af fortiden er at være fri af det sind, som repræsenterer fortiden, hvilket vil sige at være fri af dine tanker, som dine tanker er i dag. Dette tillader dig at have nye tanker, nye oplevelser og at få en ny begyndelse i livet. I virkeligheden er det det, det vil sige at blive født på ny – at viske tavlen ren, at se tingene, som de er, og ikke som man altid har fortolket dem, at være åben for nye oplevelser uden at være betinget imod dem af éns tidligere frygt og skuffelser. Kundskab giver dig denne nye begyndelse og denne store åbning. Dette er af allerstørste værdi for dig.

Det vil også være nødvendigt for dig at lære en Større Fællesskabs Kundskabens Vej. Det er nødvendigt for at du kan møde, opleve og relatere til det større formål, du allerede bærer, som har været skjult i dig i alle disse år. Forstår du, du kan ikke holde fast i alt, hvad du ønsker, og alt, hvad der er sket, og håbe på at få noget meningsfuldt tilføjet. Når folk ønsker mere, ønsker de almindeligvis mere af fortiden. De kan sige, at de ønsker nye ting; de kan sige, at de ønsker nye muligheder. Men i virkeligheden lægger de mere til et forældet og tidligere fokus i livet.

Dit sind må tømmes. Det må åbnes. Hvordan kan du tage imod noget, hvis dit sind er fyldt med en hel masse information? Sindet må være frit. Det er ligesom hvis dit hus var fyldt til loftet med alle de ejendele, du nogensinde har ejet – alt – og du ikke har smidt noget ud. Det er alt sammen derinde, store som små ting, der fylder hvert eneste rum og hver gang. Og du siger: "Jeg vil gerne bringe nye ting ind i mit hus, men der er ikke plads. Jeg vil gerne skabe en ny følelse og atmosfære i mit hus, men der er ingen plads til det." Alt er rodet, og dit hus bliver mere og mere ubekvemt. Din oplevelse af at være i det er som at være i et fængsel, og du bruger al din tid på at vedligeholde alle disse ejendele.

Dette er en god analogi for sindet. At bruge al din tid på at tjene dine gamle tanker forhindrer dig i at være tilgængelig for livet, som det er i dag. Livet går dig forbi, og du går glip af det. Hvert øjeblik er tilgængeligt for dig, men du er ikke tilgængelig for det. Livet giver dig store og nye muligheder, men i dit sind er der ikke plads til dem.

Tro ikke at du bare skal smide alle dine gamle idéer ud. Nogle af dem kan stadig være nyttige, men de fleste er ikke. Processen med at blive fri af sit sind er meget naturlig. Når du får adgang til Kundskab, lærer du af Kundskab, og hvert øjeblik du tilbringer med Kundskab gør dig i stand til at erkende, hvad må bevares, og hvad må kasseres. Du vil med tiden finde dig selv tømme dit gamle hus ud. Du ser dig selv tømme ud, her og der skille dig af med noget, rydde op, skabe plads, og nyde den nyvundne plads, frihed og bevægelsesfrihed i dit hus, i dit sind.

Dit sind er som det hus, du bor i i verden. Det fyldes med alt det, du anbringer derinde. Det er stedet, hvorfra du ser ud i verden. Det er dit ly og din beskyttelse. Det er stedet, hvor din ånd almindeligvis holder til. Imidlertid vil Kundskab ikke opholde sig dér, hvis dit hus bliver for rodet og for ubekvemt. Så vil du opdage, at du lever i et levn fra din egen fortid. Du vil føle dig som en museumsinspektør, én, der passer på gamle ting.

Kundskabens Vej tager dig ud af dit hus og bringer dig tilbage med en større forståelse. Så vil du se, hvor uudholdeligt det var at bo dér, og hvor meget der må forløses og genoprettes. Og du begynder at smide ting ud hist og pist, rydde op på loftet, rydde op i kælderen, finde gamle og glemte ting hist og her, og skille dig af med dem. Så går det op for dig, at dit hus kan renoveres fuldstændigt og må renoveres fuldstændigt, for det afspejler ikke din nye oplevelse.

Dette vil indlede en naturlig foryngelsesproces i dit sind. Her vil dit sind blive forløst, fordi det vil blive fornyet og frisket op. Det vil blive befriet fra fortiden, idet fortiden vil have mindre og mindre indflydelse på dig. Kundskab vil også bringe dig i kontakt med nye slags relationer – relationer, der vil fortrænge de gamle minder som hjemsøger dig, og som fylder dit sind med fortidens oplevelser. Så vil din fortid blive mindre og mindre relevant, idet du går fremad.

Kundskabens Vej handler om at genoprette og forynge sindet. Dette er en fuldkommen proces, og den tager en hel del tid. Den tager tid, fordi den virker; den er naturlig; den følger en naturlig progression. Her gør du ikke noget kunstigt eller mekanisk ved dig selv. Du tillader blot dit sind at forny sig og lade gamle tanker dø, så nye tanker kan fødes. Dette lader en naturlig proces af død, forfald og fornyelse finde sted i dit sind. Så vil dit sind ikke længere blot være et museum for gamle artefakter. Det vil mere være som en have, hvor tingene konstant vokser, bærer frugt og giver deres gaver. Ligesom gartneren pløjer du dine gamle overbevisninger og idéer op, så nye kan komme til. Så bliver dit sind en evigt frugtbar høst af Indsigter, af Visdom. Det holder trit med nutiden. Det holder trit med nye oplevelser. Og det er i stand til at se ind i fremtiden, fordi det ikke er bundet af fortiden. Her kan du plante nye frø af forståelse, og jorden vil være frugtbar, fordi den er fornyet og genoprettet.

Du kan ikke give et gammelt sind en ny bevidsthed. Et gammelt sind vil blot bruge den nye bevidsthed til at forstærke sine tidligere synspunkter. Et eksempel herpå kan let findes. Når folk siger: "Nå, jeg kan ikke relatere til dette," eller "Dette oplever jeg ikke," siger de her, at det ikke relaterer til deres fortid. Du har selv sagt dette ved flere lejligheder. Når noget nyt vises dig, eller når nye idéer bliver givet dig, kan du sige: "Jamen, jeg kan relatere til dette, men ikke til dette andet." Hvad du siger her er: "Jeg kan ikke få dette andet til at passe ind i min fortid."

Dette er en meget vigtig pointe at forstå. Større Fællesskabs Kundskabens Vej giver en helt ny mulighed for at udvikle sin synsevne og Visdom. Den vil føre dig ud over den menneskelige tænknings normale parametre. Selvfølgelig vil du ikke kunne relatere til den. Den er ikke del af din fortid. Nogle mennesker, der hører om det Større Fællesskab, ryster på hovedet og siger: "Jeg ved ikke, hvad det betyder." Vil det sige, at de ikke bør lære noget om det? Vil det sige, at det ikke er gyldigt? Det, det vil sige er, at de ikke kan få det Større Fællesskab til at passe ind i det, de har set, mærket og lært så vidt. Det har ingen forbindelse til det, de tidligere har lært. Og hvis de forsøger at få det til at passe ind dér, bliver det noget om fortiden, og ikke noget om nutiden. Når folk ser på en genstand er alt, hvad de ser, deres tidligere forbindelse til denne genstand. De ser sjældent genstanden, som den virkelig er i øjeblikket. De har ikke unge øjne. Således går livet og livets oplevelser, som er forløsende, fornyende og berigende, dem forbi. Hvis noget ikke passer ind i fortiden, ser de det ikke og mærker det ikke. Så registrerer sindet det ikke. Det er her, sindet bliver et fængsel. Det er her, det lægger tremmer for din opmærksomhed og din evne til at se. Det er her, sindet fængsler dig, holder dig fast, binder dig og adskiller dig.

Ser du, enhver ny relation er en ny oplevelse, og enhver gammel relation kan opleves på en ny måde, men der må være plads og rum til nye oplevelser. En ny oplevelse er virkelig i sig selv, uden nogen reference til fortiden. Des mindre fortidsorienteret du er, desto mere tilgængelig vil du være for disse nye oplevelser, og desto mere gavn vil du kunne få af dem. Dette er påkrævet for din lykke og for dit velbefindende. Det er påkrævet for muligheden for, at du har meningsfulde relationer til andre og for at du kan lære Større Fællesskabs Kundskab og Visdom. Større Fællesskab Kundskab og Visdom vil føre dig langt ud over ikke blot din egen fortid, men også langt ud over den forståelse, der hører fortiden til, som de fleste mennesker, du vil møde, har. Det er denne forberedelse, der er så påkrævet i verden nu, for verden mærker den store vægt og den store byrde af sine tidligere uenigheder, tidligere konflikter, tidligere krige, tidligere klager og tidligere fejltagelser. Verden er så tynget.

Af og til rejser nogen sig og siger: "Jeg ser noget nyt. Jeg ser, hvor vi er på vej hen. Jeg ser denne mulighed. Jeg ser denne fare." Og han eller hun forsøger at advare folk omkring sig, men de er døve for det. De ser det ikke, de mærker det ikke, de relaterer ikke til det, og de ønsker det ikke. Og vedkommende, der ser det, er så frustreret. "Jeg ser dette. Det er her." Men andre er døve for det. Hvem som helst, der nogensinde har gjort en ny opdagelse eller har haft et gennembrud på et hvilket som helst område af livet – hvad enten det er indenfor videnskab, kunst, religion, politik eller sociologi – har stået overfor denne døve respons fra andre, denne manglende evne til at se og vide, denne modstand mod nye oplevelser, og denne reference til fortiden og til tidligere evalueringer.

Det er noget alle innovatører, bidragydere og banebrydere, indenfor hvilket som helst område, har stået over for. Og det har været meget smertefuldt. De har mødt ambivalens, ligegyldighed og modstand. Dette er menneskenes store dilemma. Det udgør en stor ulempe for den menneskelige bevidsthed.

Og midt i denne tilsyneladende håbløse situation er verden ved at indgå som del af det Større Fællesskab. Dette vil for altid ændre den menneskelige oplevelse og få jeres fortid som race til at virke fjern og ubetydelig, idet jeres fortid er en fortid uden det Større Fællesskab, og jeres fremtid vil være en fremtid med det Større Fællesskab. På et kollektivt plan vil dette konfrontere jer med nye oplevelser i en så høj grad, at menneskeheden selv vil have en anledning til at forny sit kollektive sind, sine overbevisninger, sine tilknytninger, sine værdier og idealer.

Dette er en lang proces, og resultatet har endnu ikke vist sig. Selv i dette øjeblik er folk blinde for det Større Fællesskabs tilstedeværelse i verden. De kan ikke se det, de kan ikke mærke det, de kan ikke kende det, og de vil ikke have det. Og hvis de ser det eller mærker det i nogen grad, forsøger de at fortolke det på en sådan måde, at det minder om de ting, de allerede mærker eller tror på. De vil gerne gøre det til noget vidunderligt eller til noget forfærdeligt baseret på deres synspunkt i livet.

Hvordan kan du se noget med alle disse begrænsninger? Hvordan kan du vide noget som helst med alle disse krav? Kan du se gennem dit eget sinds fængselstremmer? Kan du se noget, ud over fortiden? At have en fortid at se tilbage på er som at gå baglæns gennem livet og hele tiden vende blikket bagud for at se, hvor man har været. Og selvfølgelig støder du ind i ting og ved ikke, hvor du er på vej hen, og oplever alle mulige ulykker, alvorlige fejltagelser og dumme fejl. Når du går baglæns, kan du ikke se, hvor du er på vej hen. Du snubler, falder og ender på steder, hvor du ikke hører hjemme, mens du hele tiden ser efter, hvor du har været. Tænk på dette billede, og du vil kunne se de store handicap, der følger som resultat. Indse hvordan du endnu ikke kan se ud på dit livs og din fremtids horisont, og med nogen vished sige: "Det er dette, der kommer. Det er her, jeg må hen. Og det er dette,m,-  jeg må gøre."

Når folk går baglæns, tænker de: "Jeg vil hen dér, hvor jeg kommer væk fra det, jer ser på nu.” Og de ser bagud. Deres fremtidsprognoser er baserede på deres tidligere orientering. De er ikke tilgængelige for nuet. De kan ikke se det, der finder sted nu. Deres sind har overtaget dem. Deres opmærksomhed er blevet rettet mod deres tanker, som alle refererer til fortiden.

Det Større Fællesskab giver jer som race en stor frigørelsesmulighed. Alvoren af dets indvirkning, de problemer, det vil præsentere jer for, og de udfordringer, det vil give menneskeheden, vil enten kuldkaste jer eller forløse jer. Det er dette større problem, der vil forene mennesker overalt, for nu vil alle være i samme båd. Forskellene mellem jer vil ikke betyde noget. Hvilken forskel gør det, hvor du blev født, hvilken by du boede i, hvilket sprog du taler, eller hvilken religion dine forældre var en del af? Nu står I alle sammen overfor et større problem. I er alle sammen, og I har brug for hinanden.

Dette er den store forløsning. Nu trækker livet dig ud af fortiden på en meget stærk måde. Nutiden og fremtiden vil udgøre en sådan konfrontation, at selv de, der er døve for verden og for sig selv, vil blive tvunget til at reagere. Og selvom deres respons kan referere til fortiden, bliver de nødt til at lære at møde en ny række omstændigheder. Se ikke på nutiden og fremtiden og sig: "Jamen, Jesus vil frelse mig," eller "Gud vil helt sikkert løfte mig ud af dette," eller "Dette er ikke særlig vigtigt," eller "Dette har altid stået på. Det betyder ikke noget." Folk fortæller sig selv disse ting for at undgå at opleve det, der finder sted nu, og for at undgå at være i kontakt med deres dybere følelser og indre tilbøjeligheder.

Kundskab vil bringe dig ind i nutiden og forberede dig på fremtiden. Den vil gøre dig levende for dig selv og for verden. Den vil give dig øjnene at se med og sindet at vide med. Idet du så går videre, vil du se, hvad du ikke kan tage med dig, hvad der ikke længere passer ind, og hvad der ikke længere er vigtigt. Med stor lettelse vil du se de store tragedier og frustrationer svinde ind fra dit liv før, og du vil ikke have lyst til at forny dem. Du vil ikke have lyst til at genopleve dem. Du vil ikke ønske, at de gentager sig. Og du vil ikke længere have, at de skal påvirke din beslutningstagning, farve dit synspunkt eller bestemme din adfærd. Og du vil i stigende grad træde udenfor dit sind. Så vil du kunne bruge dit sind, fremfor at blive brugt af det.

Kundskab vil føre til en fornyelse af dit sind. Fornyelse af dit sind betyder, at dit sind bliver opfrisket, aflastet og åbnet for nutiden og fremtiden. Det er som at vågne fra en lang og rædselsfuld søvn. Du vil se livet påny, og du vil opleve dig selv påny. Det vil være en ny dag for dig. Du vil kunne åbne dine øjne og se, hvad der ligger foran dig, og se hvad der kommer ude på horisonten. De ting, vi har talt om, hvoraf nogle virker så fremmede og så fjerne fra din tidligere oplevelse, vil nu blive mere og mere tydelige, for du har nået det udsigtspunkt, hvorfra de kan ses. At bestige et bjerg er blot ét billede til at illustrere dette.

For at se, hvad du må aflære, hvad der strider mod din nuværende oplevelse, og hvad der fornægter, modarbejder eller ændrer dit nuværende indblik, har du brug for at opleve en Større Kraft i dit liv, og denne Større Kraft er Kundskab. Med Kundskab som et voksende referencepunkt i dig, vil du kunne arbejde med sindet og forstå sindet med sand objektivitet. Så vil sindet ikke true dig eller forfølge dig. Og med tiden vil du kunne gøre det til et nyttigt instrument til at tjene et større formål i livet. Du vil blive mere stille, mere observant, mere tålmodig, mere tolerant og mere frygtløs. Alt dette vil ske på grund af dit sinds fornyelse og fornyelsen af din relation til Kundskab, Kundskab, som vil blive dit nye fundament. Kundskab vil give dig dens kvaliteter, dens godgørenhed og dens kraft. Den vil give dig et nyt liv.

Dette er Guds store gave til dig. Du føler måske, eller klager endda over, at Gud ikke har gjort dette eller hint for dig tidligere. Men det, som Gud har givet dig, er så meget større end alle dine tidligere anmodninger. Gud har givet dig frihed, og med frihed har Gud givet dig formål og retning. Kundskab er der for at sikre denne mulighed. Resten er op til dig. Vælg dette nye liv. Forbered dig på det. Giv dig selv til det. Dedikér dig til det. Så vil du se alt det, der er unødvendigt i dit liv i takt med, at du går fremad, og du vil finde alt det essentielle. Du vil i stigende grad beholde det, der er essentielt og ønske at kassere det, der ikke er. Dit liv er dyrebart, og din tid er dyrebar. Det, der er essentielt, giver mening og det, der ikke er essentielt, tager mening væk. Så bliver valgene indlysende, og du vil have styrken til at træffe dem.
