---
# --- identity
title: "Trin 97: Jeg ved ikke, hvad opfyldelse er."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 97
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-97-i-do-not-know-what-fulfillment-is/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-97-i-do-not-know-what-fulfillment-is.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-97-i-do-not-know-what-fulfillment-is.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-97-i-do-not-know-what-fulfillment-is.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 97: Jeg ved ikke, hvad opfyldelse er.

> Step 97 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-97-i-do-not-know-what-fulfillment-is/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Er denne erklæring en indrømmelse af svaghed? Er den en resignation til håbløshed? Nej, det er den ikke. Den er begyndelsen på sand ærlighed. Når du indser, hvor lidt du forstår, og samtidig indser det store tilbud om Kundskab, der er til din rådighed, først da vil du gribe denne mulighed med stor tilskyndelse og dedikation. Du kan kun forestille dig opfyldelse, men indeni dig lever og brænder opfyldelsens Kundskab. Den er en ild, som du ikke kan slukke. Den er en ild, som brænder inden i dig nu. Den repræsenterer din større længsel efter opfyldelse, efter forening og efter at bidrage. Langt nedenunder alle dine håb og din frygt, nedenunder dine planer og ambitioner, brænder denne ild nu. Så opgiv dine idéer om opfyldelse, men vær ikke uden håb, for du gør dig selv i stand til at tage imod de gaver, der er tiltænkt dig. Du har bragt disse gaver med dig til verden. De er gemt inden i dig et sted, hvor du ikke kan finde dem.

Du ved ikke, hvad opfyldelse er. Lykkelig stimulation alene kan ikke være opfyldelse, for opfyldelse er en fredfyldt tilstand. Den er en tilstand af indre accept. Den er en tilstand af fuldkommen integration. Den er en tidløs tilstand, der udtrykker sig i tid. Hvordan kan selv den lykkeligste stimulation give dig det, som kan bestå i alle situationer, og som ikke ophører, når stimulationen er ovre? Vi ønsker ikke at fratage dig lykkelige stimulationer, for de kan være meget gode, men de er forbigående og kan kun give dig et glimt af denne større mulighed. Her ønsker vi at føre dig direkte til denne større mulighed, ved at dyrke dit sinds store ressourcer og ved at lære dig en måde at se på verden, så du kan lære om dens sande formål.

Gentag derfor dagens idé hver hele time og overvej den seriøst i lyset af dig selv og verden omkring dig. Tilbring endnu en gang nogen tid på at overveje denne idé seriøst i dine to længere øvelsesperioder i dag. Husk at tænke på dit eget liv i disse øvelsesperioder og anvend dagens idé på de planer, du er bevidst om med hensyn til din egen opfyldelse. Disse tænke-meditationer kræver mentalt arbejde. Her vil du ikke være stille. Du vil være undersøgende. Du vil være udforskende. Du vil aktivt bruge dit sind på at trænge ind til ting, som du erkender eksisterer dér. Dette er en tid med seriøs introspektion. Når du indser, at det, du troede, du vidste, kun er en form for fantasi, vil du erkende dit store behov for Kundskab.

Du må forstå, hvad du har, for at lære at tage imod mere. Hvis du tror, at du har mere end du faktisk har, er du fattig uden at være klar over det og vil ikke forstå den Store Plan, der er skabt på dine vegne. Du må begynde, hvor du er, for på den måde kan du fortsætte med hvert trin sikkert og med hvert trin fremad bygget på trinnet før. Der vil ikke være noget tilbagefald her, for du vil være fast forankret på din vej til Kundskab.

## Øvelse 97

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
