---
# --- identity
title: "Trin 95: Hvordan kan jeg overhovedet opfylde mig selv?"
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 95
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-95-how-can-i-possibly-fulfill-myself/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-95-how-can-i-possibly-fulfill-myself.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-95-how-can-i-possibly-fulfill-myself.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-95-how-can-i-possibly-fulfill-myself.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 95: Hvordan kan jeg overhovedet opfylde mig selv?

> Step 95 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-95-how-can-i-possibly-fulfill-myself/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Hvordan kan du på nogen måde opfylde dig selv, når du ikke ved, hvem du er, når du ikke ved, hvor du kommer fra eller hvor du skal hen, når du ikke ved, hvem der har sendt dig og hvem der vil vente på dig, når du vender tilbage? Hvordan kan du overhovedet opfylde dig selv alene, når du er en del af selve livet? Kan du opfylde dig selv, når du er adskilt fra livet? Kun i fantasi og forestillingens verden kan du overhovedet forestille dig at opfylde dig selv. Der er ingen opfyldelse her, kun tiltagende forvirring. Som årene går, vil du mærke et voksende mørke inden i dig selv, som var du gået glip af stor mulighed. Gå ikke glip af denne mulighed for at forstå livet, som det virkeligt eksisterer, og for at tage imod opfyldelse, som den i sandhed bydes dig.

Ellers kan du kun i forestillingens verden opfylde dig selv, og forestillingens verden er ikke virkelighed. At acceptere dette kan i første omgang virke som en begrænsning og en skuffelse, for du har allerede planer og motiver for din egen personlige opfyldelse, uanset om de er oplevet eller ej. Nu må hele din dagsorden for din opfyldelse drages i tvivl, ikke for at fratage dig noget af værdi, men for at frigøre dig fra en trældom, som med tiden kun kunne bedrage og skuffe dig. At acceptere håbløsheden i dit forsøg på at opfylde dig selv åbner dig så endelig op for at tage imod den store gave, som er til din rådighed og som venter på dig. Denne store gave er beregnet til at blive givet gennem dig til verden på en måde, der er specifik for din glæde og for de menneskers glæde, der naturligt vil blive draget af dig.

Hvordan kan du på nogen måde opfylde dig selv? Gentag dette spørgsmål hver hele time, og giv det et øjebliks seriøs overvejelse, uanset situationen. Når du øver dig hver time, så se ud på verden og se, hvordan mennesker forsøger at opfylde sig selv, både i situationer, der eksisterer nu, og i situationer, der håbes på. Forstå, hvor meget dette adskiller dem fra livet, som det virkeligt eksisterer. Forstå, hvor meget dette adskiller dem fra deres egen eksistens’ mysterium og livets under, som de frit kan møde hvert øjeblik, hver dag. Lad dig ikke blive således berøvet. Fantasi vil altid male et storslået billede for dig, men det har intet grundlag i virkeligheden. Kun de, der forsøger at styrke hinandens fantasier, vil forsøge at skabe en indbyrdes relation med dette formål for øje, og deres skuffelse vil være gensidig, hvilken de vil være tilbøjelige til at give hinanden skylden for. Søg derfor ikke det, der kun kan bringe dig ulykkelighed og kun kan ødelægge den store mulighed for relation for dig.

Gentag denne erklæring hver hele time. Træd ind i stilhed og modtagelighed i dine to øvelsesperioder, så du kan lære at tage imod opfyldelse, som den i sandhed eksisterer.

## Øvelse 95

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
